Cæsarsalat med kylling, brødcroutoner og hjemmelavet dressing
Sprød salat med stegt kylling, hjemmelavede brødcroutoner i ovnen og en hjemmelavet cæsar-dressing. En sikker vinder, som er virkelig nem at lave. I denne udgave er den også lavet med agurk, men det kan selvfølgelig udelades ligesom i den klassiske salat.
Tilberedningstid:
30 min.
Antal portioner:
2 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
-
2 stk.
hjertesalat
(anden slags grøn salat kan også bruges)
- 1 stk. agurk
- 2 stk. kyllingebryst
- 4 skiver mørkt franskbrød
- Ca. 20 g parmesanost
- 1 spsk. hvidløgspulver
-
Lidt
olivenolie
(til brødcroutoner og stegning)
- Lidt salt og peber
Dressing
- 4 bægere pasteuriserede æggeblommer
- Ca. 30 g parmesanost
- 1 tsk. sennep
- 1/2 fed hvidløg
- Lidt citronsaft
- Ca. 1 dl olivenolie
Fremgangsmåde
- Riv hjertesalat, og skær agurken i mundrette stykker.
- Skær kyllingebryst i stykker, krydr med salt og peber, og steg dem på en pande til de er gennemstegte.
Hjemmelavede brødcroutoner:
- Tænd ovnen på 180°C varmluft.
- Skær franskbrødet i små, mundrette firkanter, og læg dem på en bageplade.
- Hæld lidt olivenolie over, og drys med salt og hvidløgspulver. Bag i ovn i ca. 10 minutter til de har fået en gylden farve.
Hjemmelavet dressing:
- Put æggeblommer, sennep, hvidløg, parmesan og citron i en minihakker, blender eller foodprocessor, og blend kort.
- Tilsæt herefter olien lidt ad gangen, og blend til dressingen har en passende konsistens.
Anretning: Anret med salat og agurk i bunden, herefter kylling og brødcroutoner, hæld lidt dressing udover, og afslut med revet parmesan.