Efterårs versionen af en Charlotte Royale med elegante, tørrede pæreskiver på toppen. (©DR)

Charlotte Royale med nougatcreme og pærefudge

Kom i efterårsstemning med denne specielle rouladekage med pære og nougat.

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Rouladebunde

  • 3 stk. æg
  • 120 g sukker
  • 50 g mel
  • 100 g hasselnødder

Rouladefyld

  • 100 g hvid chokolade
  • 1 blad husblas
  • 0,5 dl sødmælk
  • 1 dl fløde

Bunden

  • 1 stk. æg
  • 40 g sukker
  • 25 g mel
  • 25 g hasselnødder

Nougatcreme med pærer

  • 150 g nougat
  • 2,5 dl fløde
  • 2 blade husblas
  • 50 g hasselnødder
  • 3 stk. pærer

Pærefudge

  • 2 stk. pærer
  • 60 g sukker
  • 60 g smør
  • 0,5 dl fløde
  • 1 blad husblas

Pærepynt

  • 1 stk. pære
  • 2 dl vand
  • 100 g sukker

Fremgangsmåde

Lav rouladebunde

  1. Pisk æg og sukker til en luftig snaps.

  2. Vend melet i og derefter de malede hasselnødder.

  3. Fordel på en bageplade med papir og bag ved 225 grader i 5-7 min. 

Rouladefyld

  1. Hak chokoladen groft, og læg i en skål.

  2. Læg husblas i blød.

  3. Varm mælken til ca. 80 grader, hæld halvdelen over chokoladen, og rør til det er smeltet. Læg husblas i den resterende mælk, rør til opløst og vend derefter i chokoladen. Sæt på køl.

  4. Pisk flødeskummen let og vend med den afkølede chokolademasse.

  5. Fordel moussen på den afkølede rouladebund, rul den og sæt den på køl til fast.

  6. Når den en fast, skæres den i stykker og lægges i en skål der er foret med plastikfilm. 

Lav bunden

  1. Pisk æg og sukker til snaps. Vend mel og malede hasselnødder i. 

  2. Bag ved 225 grader i ca. 5 min. Lad hvile til sidst. 

Nougatcreme med pærer

  1. Smelt nougat med 0,5 dl fløde, vend den udblødte husblas i.

  2. Pisk den resterende fløde, og vend i nougatcremen af to omgange.

  3. Hak hasselnødderne og vend i.

  4. Skær pæren i skiver, vend i citron og læg i nougatcremen.

  5. Hæld cremen i din rouladeforetskål og sæt på køl. 

Pærefudge

  1. Læg husblas i blød.

  2. Skræl pærerne, skær i tern og smid på panden med sukker, smør og fløde. Lad det simre til pæren er opløst i karamellen. Tag af varmen og rør husblas i.

  3. Lad den køle lidt før den hældes ovenpå moussen, og oven på lægges bunden. 

Pærepynt

  1. Skær pæren i tynde skiver. Kog vand og sukker til lage, dyp pærestykkerne i og læg på en bageplade med papir. Tør ved 100 grader i ½ time.

  2. Når moussen har sat sig, tages kagen ud af formen og pyntes med tørrede pærer og eventuelt et karamelbånd.