Lækker Charlotte Royale med trøfler og champagne. Perfekt til en festlig aften. (©DR)

Charlotte Royale med trøfler, champagne og jordbær

Elegant Charlotte Royale med både trøfler, champagne og chokoladejordbær

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Jordbærmarmelade

  • 500 g jordbær
  • 250 g sukker
  • 2 tsk. melantin

Marcipanbund

  • 2 stk. æg
  • 125 g sukker
  • 100 g hvedemel
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • 125 g marcipan
  • 50 g chokolade

Rouladedej

  • 5 stk. æg
  • 150 g sukker
  • 90 g hvedemel
  • 30 g kartoffelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 25 g revet trøffel

Champagnemousse

  • 2 dl Asti
  • 1 dl citronsaft + riv skallen
  • 1 dl æggehvider
  • 0,5 dl æggeblomme
  • 60 g sukker
  • 0,5 stang vanilje
  • 8 blade husblas
  • 10 stk. friske jordbær

Chokoladepynt

  • 200 g mørk chokolade

Flødeskum

  • 2 dl fløde

Fremgangsmåde

Lav jordbærmarmelade

  1. Kog bærrene møre

  2. Tilsæt sukker og kog sammen i 5 minutte

  3. Tilsæt melatinen med et par spsk. sukker og lad det koge i yderligere 2 minutter

  4. Skum marmeladen af og kom på køl

Lav marcipanbund

  1. Pisk æg og sukker luftigt sammen

  2. Riv chokolade og marcipan på et råkostjern

  3. Sigt hvedemel og bagepulver og vend forsigtigt i æggemassen

  4. Tilsæt chokolade og marcipan

  5. Forbered en springform på en bageplade, spray den med fedtstof

  6. Bages i varmluft 175 grader i cirka 15 minutter

Lav rouladedej

  1. Pisk æg, revet trøffel og sukker luftigt op, og når du tænker, den er færdig, fortsætter du lidt endnu

  2. Sigt hvedemel og bagepulver og vend forsigtigt i

  3. Bag ved 200 grader alm. ovn i cirka 10 minutter

  4. Køl rouladedejen af ved at komme et stykke bagepapir hen over og et koldt klæde. Skift klædet, når det bliver varmt. Husk, at det ikke skal være vådt, men fugtigt, så vrid klædet godt.

  5. Når rouladen er afkølet, kom marmeladen på og del den på midten således du kan lave to små roulader. Rul begge roulader.

  6. Kom den på frys, så den sætter sig

  7. Når den har sat sig, skærer du 1 cm tykke skiver og lægger dem i skålen. Det er vigtigt, at de ligger helt tæt op af hinanden, så der ikke kan løbe mousse ud imellem rouladestykkerne. Når skålen er helt dækket indvendigt, sættes den på køl igen.

Lav champagnemousse

  1. Sæt din husblas i blød i koldt vand

  2. Varm champagne, citronsaften og skrællen op

  3. Smelt husblassen deri og sæt den på køl. Pas på, den ikke sætter sig. Hold hele tiden øje med den

  4. Pisk dine æggeblommer sammen med halvdelen af sukkeret

  5. Pisk dine æggehvider med den resterende halvdel af sukkeret

  6. Pisk din fløde stiv, ikke for meget, bare så den begynder at lave spor i fløden

  7. Tjek din champagnelage, den skal være minimum 37 grader

  8. Bland nu æggeblommer i champagnelagen

  9. Vend nu massen i æggehviderne og til sidst i fløden

  10. Kom ned i den roulade beklædte skål og på køl

Lav chokoladepynt

  1. Temperer din chokolade

  2. Lav et spir på kageplast og kom det ned i et glas, så den holder formen

  3. Kom på frys, så chokoladen får et chok

  4. Lav nu dine blade: Tag en kniv, dyp spidsen i chokoladen og kom den forsigtigt på kageplasten. Når du har lavet en 10 stykker, kom dem i en rund form, så bladene får et buk og bliver mere livagtige. Sæt det på frys.

  5. Dyp til sidst dine jordbær i chokoladen og sæt dem på køl.

 

Flødeskum

  1. Pisk flødeskummet. Lav en kant med små stjernedutter langs kanten af kagen og kom et par enkelt stykker på toppen sammen med chokoladepynten og jordbærrene. 

Opskriften findes i samlingen

Opskrifter med jordbær