Inges cheesecake med kanel og aroniabær, som hun bagte i andet program af Den store Bagedyst. (©DR)

Cheesecake med kanel og aroniabær

Denne cheesecake med kanel og aroniabær lavede Inge i Den store Bagedyst 2016. Kagen bagte Inge med sin kære veninde Anne Marie i tankerne, som var hende der introducerede Inge til de smagfulde aroniabær.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Kiksebund

  • 250 g digestive
  • 150 g smør
  • 1 tsk. kanel

Aronia/æble marmelade

  • 150 g aroniabær
  • 150 g modne æbler
  • 1 tsk. kanel

Flødeostecreme

  • 4 blade husblas
  • 400 g flødeost
  • 75 g flormelis
  • 1 stk. citron, saft og skal heraf
    (økologisk)
  • 2,5 dl fløde

Aroniabærgele

  • 1,75 dl aroniabærsaft
  • 0,5 stk. citron
  • 1 tsk. kanel
  • 1 spsk. sukker
  • 1 dl mørk rom
  • 4 blade husblas

Hasselnøddekrokant

  • 50 g hasselnødder
  • 100 g sukker
  • 0,5 tsk. kanelsukker

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader læg, og husblas i 2 skåle i rigeligt koldt vand, 4bl. i hver.
  2. Kiksebud:
    Knus kiksene, smelt smør og kom kiks og kanel i. Massen presses godt ned i en 22 cm springform, og bager i 10 min.
  3. Marmelade:
    Skræl æblet og skær i små tern. Bland med resten af ingredienserne, og kog i 5 min. Blend det, lad det køle, hældes over den bagte bund, og køles ned.
  4. Flødeostecreme:
    Pisk fløde, flødeost, sukker og citronskal samt vanille sammen. Kom husbas og 0,5 dl citronsaft i en gryde, og lun det forsigtigt til husblassen er smeltet. Vend det hele sammen, og hæld det over den afkølede bund, og sæt på køl og lad det blive stift.
  5. Aroniabærgele:
    Kog aroniabærsaft op med sukker kanel og citronsaft, husblassen smeltes i, og til sidst kommes rommen i. Lad det stå til dråberne bliver tunge, og vend forsigtigt geleen over ostemassen og sæt på køl.
  6. Hasselnøddekrokant:
    Knus hasselnødderne. Smelt sukker på en pande til karamel og tilsæt hasselnødderne og kanelsukker, og kom det op på bagepapir. Når krokanten er kølet er knuses den og drysses over aroniabærgeleen, så det ser pænt ud.
  7. Server!


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 2