Chévre chaud med gedeost og blandede salater. (©DR)

Chévre chaud

Vild med gedeost? Prøv denne smagfulde salat med gedeost, brøndkarse og soltørrede tranebær.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Salat

  • 200 g blandede salater
  • 1 håndfuld brøndkarse
  • 0,5-1 dl soltørrede tranebær
  • 400 g gedeost
    (gerne en fast gederulle)
  • 4 skiver brød

Dressing

  • 1 smule dijonnaise
  • 1 smule koldpresset jomfruolivenolie
  • 1 smule akaciehonning
  • 1 smule salt
  • 1 smule friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Salaterne brækkes i stykker og blandes med brøndkarse og arrangeres på et fad. Drys med soltørrede tranebær. Gedeosten skæres i skiver og lægges på ristet brød, som stilles på en bradepande med bagepapir. Gedeosthapserne grilles under grillelementet i ovnen, til osten er gylden og bobler. 

  2. Dressingen piskes sammen i en skål, til den er cremet og ensartet - den skal smage stærkt men let sødligt. Dressingen blandes i salaten, hvorefter gedeosthapserne stilles ovenpå, og til sidst drysses der med lidt frisk brøndkarse og soltørrede tranebær.