Chilibagels
Prøv Katajas chilibagels med en tynd skorpe og en dejlig, mild smag af chili. Fyld dem op med salat og pålæg, og tag dem med på madpakken.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
12 pers.
Kok og program
Ingredienser
Dej
- 675 g mel
- 0,5 dl lys sirup
- 1,5 spsk. olie
- 1,13 spsk. citrus flagesalt
- 3,75 dl vand
- 38 g gær
- 1,5 spsk. rørsukker
-
1 smule
æg
(til pensling)
Maltsirup
- 4,5 dl mørk øl
- 3,5 dl presset farin
Drys
- 3 stk. sød flydende chili eller 4 tørrede apache chili
- 12 stk. friske, hakkede basilikumblade
- 6-10 håndfulde pizzatopping
Fremgangsmåde
Lav maltsirup:
- Øllet og farinet koges i ca. 1 time eller indtil det begynder at ligne sirup i konsistensen. Det overskydende maltsirup kan hældes på glas og på køl.
Lav bagels:
- Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen, så den bliver glat og spændstig. Tilsæt 3 tsk chili samt basilikumblade. lad dej hæve i 15 min et lunt sted, under et klæde.
- Vej dejen, og del derefter i 24 lige store stykker. Rul dem til en rund bolle og stik med en udstikker i midten af bollen. Du har nu et hul i dejen. Lad dem hæve i 30 min. på en bageplade med lidt mel på, gerne et lunt sted under et klæde.
- En gryde med vand sættes over sammen med 3 spsk maltsirup. I det kogende vand koges nu 3 bagels af gangen. Husk her en stor gryde, da de hæver meget i vandet. De koges nu i 2 min. på hver side. Tag dem op med en hulske eller en paletkniv og læg dem over på bagepapir.
- Pensl med æg. Dry med ost. Bag dem midt i ovnen ved 200 grader, ca. 20-25 min.