Chilipasta (©DR)

Chilipasta

En nem opskrift på en sur-sød chilipasta med løg og peberfrugt. Pastaen er god at bruge som tilbehør i madlavningen eller som tilbehør til pizza eller sandwich - kun fantasien sætter grænser.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 smule koldpresset jomfruolivenolie
  • 2 stk. skalotteløg
  • 1 stk. rød peberfrugt
    (uden kerner)
  • 4-6 stk. chilifrugter
    (efter eget valg)
  • 1 sjat balsamisk æbleeddike
    (eller en anden frugteddike)
  • 1 knivspids rørsukker

Fremgangsmåde

  1. Steg de finthakkede skalotteløg i olien til de er glasklare i konsistensen. Tilsæt derefter finthakket peberfrugt og chili, skåret i tern, og steg det igennem i et minuts tid. Derefter tilsættes eddike og sukker og det hele koger indtil eddiken og sukkeret tykner og grøntsagerne er blevet bløde. Justér smagen med sukker og eddike efter behov, chilipastaen må gerne være sursød i smagen.