Chokoladebarer med fransk nougat og pistacie
Lækre chokoladebarer med blød og sej, fransk nougat med pistacienødder, overtrykket med tyk, mørk chokolade og drysset med frysetørret hindbær. En lækker snack på farten. Chokoladebarene lavede Kristoffer i Den store bagedyst 2018.
Tilberedningstid:
1 time, 30 min.
Antal portioner:
12 pers.
Kok og program
Ingredienser
Fransk nougat
- 50 g pistaciekerner
- 150 g hasselnødder
- 125 g vand
- 250 g sukker
- 100 g glukosesirup
- 110 g honning
- 125 g æggehvide
Karamel
- 2 dl piskefløde
- 110 g sukker
- 55 g glukosesirup
Overtræk
- 250 g mørk chokolade
- evt. frysetørret hindbær
Fremgangsmåde
Fransk nougat
- Hak hasselnødder i ca. halve og rist disse ned pistaciekerner i en varm ovn på 150 grader varmluft i 7 minutter. Sæt til køling.
- Kog vand, sukker og glukose op i en kasserolle. Kog karamellen godt op og tilføj honning.
- Når karamellen er 148 grader, tages den af varmen.
- Mens karamellen koger op piskes æggehvider til en marengs – her skal du bruge en røremaskine.
- Hæld forsigtigt karamellen, i en tynd stråle, i marengsmassen mens du stadig pisker. Fortsæt med et piske et par minutter efter karamellen er hældt i marengsen.
- Hæld nu de afkølede nødder i massen og rør godt sammen.
- Skrab massen ud på et stykke bagepapir og læg endnu et stykke bagepapir henover. Rul massen ud, så den måler ca. 1 centimeter i højden ovar det hele – stil på køl.
Karamel
- Kom alle ingredienserne i en stor gryde. Kog massen op, og rør ofte rundt i karamellen.
- Når den begynder at tykne, og få en gylden farve, tages den af varmen. Hæld karamellen i en skål og stil på køl.
Samling
- Tag din nougat ud fra køl og skær massen ud i lige store stykker, der måler 2,5 x 10 cm.
- Temperer ca. 100 g chokolade og pensel bunden af nougatstykkerne. Sæt igen på køl.
- Mens nougaten køler putter du karamellen i en sprøjtepose.
- Sprøjt et lag karamel på den modsatte side af hvor du penslede med chokolade.
- Karamellen skal ikke dække hele overfladen, men blot ligge som en tyk stribe på midten fra den ene endte til den anden.
- Sæt nu baren på køl igen og temperer 150 g chokolade.
- Pensel resten af baren med tempereret chokolade og drys frysetørret hindbær udover barerne.
- Sæt på køl inden du spiser. Velbekomme!