Sjov chokoladelagkage, hvor du kan finde på din helt egen udsmykning. Foto: DR (©DR)

Chokoladelagkage

Nem chokoladelagkage til dig med en sød tand. Daniel Doose bagte denne i 'Den store bagedyst' 2012.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Bunde

  • 8 stk. æg
  • 400 g sukker
  • 200 g mel
  • 100 g kartoffelmel
  • 4 tsk. bagepulver
  • 8 tsk. vaniljesukker

Fyld

  • 5 dl fløde
  • 150 g chokolade
  • 2,5 blade husblas
  • 200 g hindbær
  • 1 tsk. flormelis
  • 5 dl fløde

Glasur og pynt

  • 200 g marcipan
  • 3 stk. past. æggehvide
  • 300 g flormelis
  • 1 smule frugtfarve
  • 1 smule hvid chokolade

Fremgangsmåde

Bunde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 
  2. Æg og sukker piskes hvide og luftige. 
  3. De tørre ingredienser sies i æggemassen og vendes rundt. 
  4. Dejen fordeles i to bradepander, beklædt med bagepapir, i et jævnt lag. 
  5.  Bag i ca. 20 minutter, lad dem afkøle i bradepanden og læg dem derefter på en rist. Herefter deles bundene på midten. 

Lav fyld

  1.  Husblassen lægges i koldt vand i ca. 5 min. 
  2. 1½ dl. fløde lunes i en gryde og chokoladen smeltes i fløden. 
  3. Gryden tages af blusset og husblassen røres i. 
  4. Resten af fløden piskes rimelig fast. Herefter blandes chokolademassen i. 
  5.  Blandingen sættes på køl i ca. 15-20 minutter til den er mousse-agtig. Nu smøres den på den nederste bund og der lægges en bund ovenpå. 

Fremgangsmåde ved det næste lag fyld:

  1.  Hindbærerne lunes med flormelis i en gryde (hvis der er bærklumper i blendes blandingen) og sættes herefter til afkøling. 
  2. Flødes piskes til fast skum og hindbærmassen blandes i. 
  3. Hindbærskummet fordeles oven på den anden lagkagebund og sidste bund lægges ovenpå (Der kommer til at være ½ bradepandebund i overskud). 

Glasur og pynt

  1. Æggehviderne piskes ved lav hastighed til de er luftige. 
  2. Der tilsættes ca. 100 g. flormelis og piskes til æggehviderne begynder at være seje. Herefter tilsættes resten af flormelissen og der piskes til massen bliver hængende i skålen, hvis denne vendes på hovedet. Det er nu evt. farve skal tilsættes. 
  3. Den færdige glasur smøres nu i et jævnt og ikke for tykt lag på kagen både på toppen og på siderne. 
  4. Chokoladen fordeles på kagen. 
  5. Til sidst pyntes med marcipanroser og blade, som man synes, det er pænest.