Chokolademacaroons
Chokolademacaroons med chokoladeganache på. Mums for enhver chokoladefan. Ditte Molin bagte disse søde kager i 'Den store bagedyst' 2012.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
Macaroons
- 135 g mandler
- 230 g flormelis
- 20 g kakaopulver
- 3 stk. æggehvider
Chokoladeganache
- 250 g mørk chokolade
- 3 dl piskefløde
- 50 g honning
- 90 g smør
- 1 stk. frisk mynte
Fremgangsmåde
Lav macaroons
- Forvarm ovnen til 160 grader og bland de tørre ingredienser sammen.
- Pisk æggehviderne til de er stive, og vend de tørre ting i, til blandingen er ensartet. Put blandingen i en sprøjtepose.
- Sprøjt små klatter ud på bagepapir.
- Sørg for de er ensartede i størrelse, og at der er plads imellem dem på papiret, da de hæver lidt i ovnen. Jeg lavede mine i en størrelse på 3,8 cm.
- Lad dem stå i 30 minutter eller mere og tørre. De skal have en helt tør overflade inden de bages.
- Bag dem i 12 minutter.
Lav mørk chokoladeganache
- Hak chokoladen fint.
- Bring piskefløden i kog sammen med honning.
- Hæld først lidt af den kogende fløde over chokoladen, og rør i midten med en gummidejskraber til blandingen er ensartet og skinnende blank.
- Rør gradvist mere fløde i, til chokoladen er smeltet, og blandingen er ensartet.
- Tilsæt smør i små stykker, og rør det ud i blandingen.
- Hæld ganachen i en sprøjtepose og køl den ned. Det er lidt en kunst at finde den rigtige temperatur når det skal sprøjtes ud.
- Tag en macaroon, læg ganache rundt, så det næsten når ud til kanterne.
- Tag endnu en macaroon og sæt en lille klat ganache i midten som klister, sæt et flot mynteblad fast på, og klem forsigtigt de 2 macaroons sammen, så chokoladen når ud til kanterne.