Intens chokoladetærte drysset med kakao. (©Scanpix)

Chokoladetærte

Lav Jamie Olivers lækre opskrift på en klassisk chokoladetærte, som smager forrygende! Server evt. tærten med en smule creme fraiche og friske bær, og du er sikker på, at den bliver et hit.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 8 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Bund

  • 1 stk. portion tærtebund eller sød mørdej
    (Frossen)

Chokoladefyld

  • 140 g usaltet smør
  • 150 g mørk chokolade
  • 1 smule salt
  • 1 smule kakao
  • 4 stk. store æg
  • 200 g strøsukker
  • 3 spsk. syrnet fløde
    (eller creme fraiche)
  • 3 spsk. sirup

Eventuelt

  • lidt god kakaopulver til pynt
  • creme fraiche
  • friske bær

Fremgangsmåde

Bund:

  1. Den dybfrosne tærtebund sættes i ovnen i cirka ti minutter, til den er let gylden.


Chokoladefyld:

  1. Bland smør, chokolade, et lille nip salt og otte strøgne spiseskefulde kakao i en skål. 
  2. Sæt skålen op en gryde med lidt vand i og lad blandingen smelte ved svag varme. 
  3. Pisk æg og sukker sammen. 
  4. Bland tre spiseskefulde syrnet fløde og tre spiseskefulde sirup i, til det får en lind konsistens. Når chokoladen er smeltet, blandes det hele sammen. 
  5. Derefter hældes det i tærtebunden, og tærten stilles i en 150 grader varm ovn. 
  6. Tærten skal bage cirka 40 minutter. Drys evt. toppen med kakaopulver.
  7. Serveres evt. med cremefraiche og eventuelt friske bær til.

Opskriften findes i samlingen

De bedste chokoladekager