Flot polterabendkage lavet som en spiselig cigarkasse. (©DR)

Cigarkasse kage

Kaffe, chokolade, rom og cigarer. Det må være nogle af ingredienserne til en vellykket herre-polterabend. Derfor bagte Louise denne flotte kage, som sit mesterværk i fjerde program af Den store Bagedyst 2016.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 15 pers.

Kok og program

Ingredienser

Kaffekage

  • 450 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 50 g kakao
  • 300 g brun farin
  • 200 g sukker
  • 500 g blødt smør
  • 1 stang vanilje
  • 8 stk. æg
  • 2 dl sødmælk
  • 2 dl kold kaffe
  • 1 dl rom

Mokkakcreme

  • 6 blade husblas
  • 1 l piskefløde
  • 1 dl hele kaffebønner
  • 300 g flødechokolade

Cigarer

  • 400 g kagerester
    (fra den bagte kage)
  • 4 spsk. marmelade
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. kakao
  • 4 spsk. romessens
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 spsk. piskefløde
  • 2 spsk. rom
  • 400 g mørk chokolade

Desuden

  • nok marcipan
    (til kanten)
  • lidt brun pastafarve
    (til at male kassen med)

Fremgangsmåde

  1. Mokkacreme:
    Sæt husblas i blød min, 15 min. 
  2. Kog fløde op med hele kaffebønner. Tages af varmen og står i 5 min. Si bønner fra. Hæld fløden over den hakkede flødechokolade. Tag husblas og klem vandet fra. Puttes i chokoladeblandingen og røres godt igennem. Sigtes og stilles på køl med film på, så der ikke dannes skind. Køles min. 1 time. 
  3. Kaffekage:
    Pisk sukker, brun farin og blødt smør lyst og luftigt. Pisk æg med, et ad gangen. Pisk vaniljen med. Sigt mel, bagepulver, kakao og salt deri. Røres godt. Tilsæt sødmælk og den kolde kaffe samt rom. 
  4. Bages i bradepande ved 180 grader i 45 min. Afkøles og deles i to bunde. Kanter skæres til og rester bruges til cigarerne. 
  5. Sammensætning af kage:
    Pisk mokkacremen op med håndmikser. Det tager lidt tid. PAS PÅ den ikke skiller. Den skal være kold!!!! 
  6. Afmål kagebunden i rektangler i den størrelse du ønsker din cigarkasse i. Skær bunde ud, som du kan stable ovenpå hinanden, så du opnår en kasseform. Skær ligeledes fire smalle bånd til at ligge på toppen i kanten, så du får skabt en lille 'ramme', hvor der er plads til cigarerne. Læg creme imellem bundene og kanterne. Smør siderne op med creme, hvis der er nok. Stilles på køl og stivner. 
  7. Skær marcipan ud i passende størrelser og mal træstruktur med lidt brun pastafarve Beklæd kagen, og husk at lave et lille spænde til kassen forrest.
  8. Cigarer:
    Blend kagerester og bland med marmelade, vanilje, kakao, romessens. Derefter tilføjes romessens, rom, 100 g smeltet chokolade og piskefløde. De skal være saftige. Trilles til cigarfacon og fryses, så de er helt hårde. 
  9. Vendes i ca. 400 g tempereret chokolade. Emblem sættes på imens chokoladen er varm, eller med lidt smeltet chokolade efterfølgende. Kom cigarerne i cigarkassen.
  10. Server!

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 4