Søde og syrlige cupcakes med knas fra blå birkes. (©DR)

Citron- og birkescupcakes

Fantastisk gode cupcakes med citron og birkes, der er nemme at have med på job, i skole eller på skovtur. Stefan Rodbjerg Jacobsen lavede opskriften i 'Den store bagedyst' 2012.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 12 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Kagedej

  • 125 g smør
  • 100 g sukker
  • 3 stk. æg
  • 0,5 stang vanilje
  • 2 spsk. citron (skal og saft)
  • 275 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. natron
  • 1 knivspids salt
  • 2 spsk. birkes
  • 0,75 dl mælk

Frosting

  • 90 g blødt smør
  • 75 g flormelis
  • 250 g neutral flødeost
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 5 spsk. citronsaft
  • 5 spsk. appelsinsaft
  • 1 smule gul og orange farve
  • 1 smule sukkerkaramel
  • 100 g flormelis

Fremgangsmåde

Kagedej

  1. Kornene fra vaniljestangen blandes med sukkeret og røres godt sammen med smørret. 
  2.  Æggene tilsættes et ad gangen, og når de er rørt godt i, tilsættes citronskal og saft. 
  3.  Mel, bagepulver, natron, salt og birkes sigtes sammen. Melblandingen og mælken vendes skiftevis i smørblandingen. 
  4.  Dejen fordeles i 12 muffinsforme og bages ved 180 grader i ca. 15-25 minutter.

Frosting

  1. Mens kagerne er i ovnen, kan man med fordel lave frosting og sukkerkaramel. 
  2. Rør flødeosten blød og luftig og tilsæt smør, flormelis og vaniljesukker. 
  3. Når det hele er rørt godt sammen og er blevet luftigt og blødt, deles portionen i 2 og der tilsættes hhv. appelsin og citron efter smag. Dernæst kan du farve den citrongul og appelsinorange med frugtfarve. 
  4. Flormelis smeltes langsomt i en gryde eller kasserolle - pas på den ikke får for meget varme. Når flormelissen er helt smeltet og flydende, laves der mønstre på en stykke bagepapir ved at dyppe skeen i karamelsukkeret og lade det "tegne" på papiret. 
  5. Når kagerne er færdige og afkølet, smøreres toppen af kagen med citronfrostingen og det sættes en orange rose af appelsinfrosting ovenpå. Til sidst pyntes der med sukkerkaramel

Opskriften findes i samlingen

Opskrifter fra 'Den store bagedyst 2012'

Flere opskrifter fra samlinger

Stefan Rodbjerg JacobsenBrownies med lime 1 time
Merete HessKnasende kanelsnegle 1 time
Stefan Rodbjerg JacobsenCitron- og birkescupcakes 2 timer
ana Frolov ChristensenBanancupcakes 2 timer
Kristian JustesenBedstemor med slag i-cupcakes 2 timer
Ditte MolinGulerodscupcakes 2 timer
Ditte MolinChokoladecupcakes uden mel 2 timer
Nana Frolov ChristensenDeath by chocolate 2 timer, 30 min.