Citronsmåkagerne kan også laves i andre forme - det er kun fantasien der sætter grænser. (©DR)

Citronhjerter

Julen er hjerternes tid, og hvilken bedre måde at fejre det, ved at lave små og sprøde citronhjerter lagt sammen om en lækker citroncreme. Denne opskrift bagte Trine Pallesen i Den store Julebagedyst 2012, som nogle af hendes bedste hjemmelavede småkager til jul.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Småkager

  • 250 g mel
  • 200 g blødt smør
  • 120 g sukker
  • 0,5 stk. æg
  • 0,5 tsk. hjortetaksalt

Citroncreme

  • 50 g smør
  • 2,5 dl florsukker
  • 3 spsk. citronsaft
    (evt lidt af skallen)

Fremgangsmåde

  1. Småkager:
    Brug din hånd til at smuldre smørret ud i mel og salt. Tilsæt sukker og saml dejen med ægget. Stil dejen på køl en halv times tid. 
  2. Rul dejen tyndt ud og udstik kagerne med et lille hjerte eller en anden form. 
  3. Læg kagerne på bagebapir på pladen og bag dem ved 200 grader i ca. 5-8 min til de er lysebrune, men endelig ikke mere. Køl af.
  4. Citroncreme:
    Pisk smørret for sig selv til det er næsten hvidt. Pisk florsukker i sammen med citronsaft og smag til med citronskal. 
  5. Når kagerne er kolde samles de med cremen. Server!