citronmåne
Citronmånen er en fortrinlig kage med en skøn kombination af sød og syrlig. Kagen er i kategorien mormor-mad. Prøv Mette Blomsterbergs opskrift på denne skønne måne og se stjerner.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Første dej
- 250 g smør
- 1 stk. vaniljestang
- 125 g flormelis
- 125 g rørsukker
-
3 stk.
æg
(Svarer til 150g)
- 100 g æggeblommer
- 190 g hvedemel
- 65 g maizena
- 1 stk. citron
Anden dej
- 125 g ren rå marcipan
- 85 g sukker
- 50 g smør
-
1 stk.
æg
(stort, skal svare til 75 g)
Citronglasur
- 150 g flormelis
- 1 stk. citron
-
1 knivspids
vand
(efter behov)
Fremgangsmåde
- Lav den første dej:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Lidt af rørsukkeret og vaniljekornene mases sammen med en palet, så kornene skilles ad. - Stuetempereret smør, flormelis og rørsukker samt vaniljesukkeret røres luftigt. Stuetempererede æg og æggeblommer tilsættes roligt og lidt ad gangen. Stop når massen er ensartet.
- Hvedemel og maizena blandes og sigtes ned i dejen og vendes forsigtigt sammen med revet citron skal og saft.
- Lav den anden dej:
Ælt marcipanen og sukker sammen med hænderne. Ælt smør i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med tilsættes æggene ligeledes lidt ad gangen. - Bag kagen:
Dej A og dej B vendes sammen og fordeles i formen. Bages 35 - 40 minutter ved 190 grader til den er godt gylden og giver efter ved tryk. Afkøles herefter. - Citronglasur:
Skallen rives af citronen og lufttørrer indtil kagen skal glaseres med glasur. Saften fra en ½ citron, flormelissen og måske et par dråber vand røres sammen i en lille kasserolle. - Lun glasuren en anelse og fordel den hurtigt på den afkølede citronmåne. Drys straks med den lufttørrede citronskal.