Citronmåne a la Katrine Foged Thomsen
Katrine Foged Thomsen er konditor og dommer i Den store bagedyst. Her får du hendes opskrift på citronmåne, hvor der blandt andet skal marcipan i dejen, som gør kagen ekstra svampet og lækker. Kagen slår uden tvivl den købte udgave med længder - og så får du endda to citronmåner ved at bage den selv.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
0 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 350 g smør
- 100 g sukker
- 100 g flormelis
- 120 g æg
- 80 g æggeblommer
- 150 g marcipan, groftrevet
- 150 g hvedemel
- 50 g maizena
- 3 stk. citroner
glasur
- 200 g flormelis
- saften fra 2 citroner
Fremgangsmåde
- 200 gram smør piskes med sukker og flormelis til det bliver luftigt.
- Tilsæt æg og blommer lidt af gangen mens du pisker.
- Bland marcipan og de resterende 150 gram smør godt sammen i en separat skål.
- Bland mel og maizena sammen i en separat skål.
- Vend skiftevis lidt af melblandingen og lidt af marcipanblandingen i æggemassen.
- Riv skallen fra tre citroner i dejen og pres til sidst saften fra dem i dejen også.
- Dejen puttes i en smurt springform og bages i cirka 45 minutter ved 180 grader. Kagen skal blive lysebrun.
- Bland en glasur af cirka 200 gram flormelis og saften fra to citroner og pynt kagen, når den er afkølet.
- Server dem som måner, ved at skære kagen midt over.