Clafoutis (kirsebærtærte) drysset med flormelis, for at få en flot finish. (©DR)

Clafoutis (kirsebærtærte)

Clafoutis er en kirsebærtærte, som er fyldt med de røde, søde bær indbagt i en kagedej. Drysses til sidst med flormelis for at give tærten en flot finish. Vær opmærksom på, at kirsebærrene skal trække i en times tid.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 0,5 kg friske kirsebær
    (eller samme mængde syltede)
  • 100 g mel
  • 100 g sukker
  • 1 knivspids salt
  • 4 stk. æg
  • 2 stk. æggeblommer
  • 5 dl sødmæk
  • 2-3 cl rom
  • 1 smule flormelis
  • 1 smule ekstra sukker

Fremgangsmåde

  1. Udsten kirsebærrene og lad dem evt. trække en times tid i lidt ekstra sukker, hvis de er sure. Hvis du bruger henkogte, så lad dem dryppe grundigt af. Amarena-kirsebær giver en skøn smag, men det bliver for voldsomt, hvis man kun bruger dem. 

  2. Bland en pandekagedej af de øvrige ingredienser. Hæld halvdelen af dejen i en smurt tærteform og bag den i ca. 10 minutter i en 190 grader varm ovn. 

  3. Tag den så ud og fordel kirsebærrene på bunden og hæld resten af dejen over. Bag kagen færdig i ca. ½ time til den er hævet op og er gyldenbrun. Lad den køle lidt af og servér så med flormelis drysset over.