Skøn clam chowder med masser af friske krydderier og kartofler. (©DR)

Clam chowder

Clam chowder er en af verdens nemmeste supper med kartofler og skønne hjertemuslinger.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Clam chowder

  • 3 spsk. smør
  • 100 g økologisk bacon
  • 500 g løg
  • 500 g kartoffeltern
  • 1 stk. fennikel
  • 350 g pastinak
  • 1 spsk. sort peber
  • 1,5 l sødmælk
  • 2 stk. fiske laurbærblade
  • 8 stk. friske salvieblade
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • 1 kvist oregano
  • 1 kvist frisk timian
  • 1 kg muslinger

Fremgangsmåde

  1. Damp muslingerne i en smule vand, efter først at have sorteret de åbne fra. Når de åbner sig tager man dem fra varmen, og hælder væden gennem en fin sigte, med et rent klæde i ned i en skål. 
  2. Gem saft og muslinger. 
  3. I en stor, tykbundet gryde, der er enten stål/sølv eller emaljebelagt indvendigt, steger man løg og bacon lidt blødt og gyldent i smørret, men det må ikke brune.
  4. Kom krydderurterne i hele. 
  5. Kom rodfrugter, kartofler, fennikel, muslingesaft, mælk og en spsk. salt i gryden. 
  6. Skru ned og lad det koge sagte til kartoflerne er meget møre, men ikke kogt ud. 
  7. Kom muslingerne i, varm igennem og smag til med salt. Spis meget varmt, med brød.