En cremet mos af kartofler og kål fra Irland. (©DR)

Colcannon

Colcannon er en traditionel irsk opskrift på en cremet mos af kartofler, kål og fløde, som ofte spises som tilbehør til maden. Få her Anne Hjernøes opskrift, som hun serverede som topping til friske østers, da hende og Anders Agger var i Nordirland.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 2 porrer
  • lidt olivenolie
  • ½ spidskål
  • 500 g kogte kartofler
  • salt og friskkværnet peber
  • 3/4 dl double cream
  • 2 spsk. smør
  • 12 friske østers

Fremgangsmåde

  1. Hak porren groft og steg den i olie i en gryde sammen med finthakket spidskål. 
  2. Skær de kogte kartofler i grove tern og steg dem med. Tilsæt salt og peber og mos kartoflerne godt sammen med løg og porre. 
  3. Tilsæt double cream og smør og rør det godt sammen til en fed mos. 
  4. Servér mosen med friske østers på en solfyldt picnic.