Cous cous med lam og grøntsager. (©DR)

Cous cous med lam

Cous cous med lam, gulerødder, kartofler, squash, løg, krydderier og kikærter. En dejlig og smagfuld tunesisk ret, som kan serveres både til hverdag og i weekenden.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 500 g lam
  • 5 stk. gulerødder
  • 8 stk. små kartofler
  • 1 stk. squash
  • 1 tsk. stødt chili
  • 2 stk. snackpebre
  • 2 stk. løg
  • 2-3 stk. friske chilier
  • 2 dl tørrede kikærter
    (sættes i blød i vand i ca. 12 timer)
  • 1 l vand
  • 1 dl olivenolie
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 smule friskkværnet peber
  • 2 tsk. salt
  • 300 g cous cous

Fremgangsmåde

  1. Kom olivenolien i en gryde, skær løgene i både og svits dem i olien, tilsæt tomatpureen, salt og peber. Tilsæt vandet lidt ad gangen, når vandet koger tilsættes lammekødet. Lammekødet skal være skåret i mundrette stykker, fx kølle eller bov. Lad det koge 45-50 min. 
  2. Skræl squashen og skær den i stykker på ca. 5 cm. Tilsæt alle grøntsagerne og kikærter. 
  3. Hæld cous cous'en i dampgryden (den med huller). Når blandingen koger sættes gryden med cous-cous'en ovenpå. Når det damper fra gryden går der 10 min. inden retten er færdig. 
  4.  Serveres i fad med cous cous nederst.