Hjemmelavet, cremet nitrogen-jordbæris (©DR)

Cremet nitrogen-jordbæris

Lav din helt egen cremede nitrogen-jordbæris og imponer dine gæster, store som små. Isen har en dejlig frisk smag af jordbær, og er hurtig at lave.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 0,5 bakke friske jordbær
  • 1,5 dl fløde
  • 1 smule sukkerlage
    (efter smag)
  • 1 smule flydende nitrogen

Fremgangsmåde

  1. De rensede jordbær kommes i blenderen sammen med fløde og sukkerlage, der er kogt af lige dele vand og sukker. Når massen er blendet jævn, hældes den i en metalskål og tilsættes flydende nitrogen under konstant piskning. 

  2. Husk beskyttelseshandsker - flydende nitrogen er 196 minusgrader! Når massen har en konsistens som softice, serveres den omgående.

Opskriften findes i samlingen

Opskrifter med jordbær