Crespelle alla crema pasticcera - cremefyldte og flamberede pandekager. (©DR)

Crespelle alla crema pasticcera

Crespelle alla crema pasticcera - Soufflerede, cremefyldte og flamberede pandekager.En rigtig luxus pandekage efter Brødrene Prices opskrift.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 6 pers.

Ingredienser

Pandekagedej

  • 75 g sukker
  • 1 stang vanilje, korn heraf
  • 100 g hvedemel
  • 4 stk. æg
  • 3,5 dl mælk
  • 100 g smør
  • 1 stk. citron, skal heraf
  • 1 stk. appelsin, skal heraf
  • 1 smule salt

Kagecreme

  • 3 stk. æggeblommer
  • 1 stang vanilje, korn heraf
  • 25 g sukker
  • 1 dl piskefløde
  • 1,5 dl mælk
  • 25 g maizena
  • 1 smule Cointreau

Soufflemasse

  • 3 stk. æggehvider
  • 1 tsk. flormelis
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde

  1. Pandekager:
    Smelt smør og pisk sammen med de andre ingredienser. Lad dejen hvile i en halv time i køleskabet. Der bages derefter pandekager i en lille slip let pande. Pandekagerne skal være så tynde som muligt og gerne lidt lyse i farven. De skal jo bages videre i ovnen - og må ikke blive for mørke.

  2. Kagecreme:
    Pisk blommerne hvide med sukker, vanille og maizenamel. Bland fløde og mælk og kog det op. Pisk lidt af mælkefløden i æggesnapsen ad gangen mens der piskes. Hele massen varmes derefter op mens der piskes. Den brænder let på - så husk at piske grundigt. Smages til med lidt Cointreau. Tages af, når den er helt tyk og passeres gennem en sigte. Stil den koldt - med et låg på.

  3. Soufflemasse:
    Pisk 3 æggehvider helt stive med teske flormelis og en anelse salt. Derefter vendes lidt af de stive æggehvider i den nu afkølede kagecreme - og derefter foldes resten af hviderne i. Sørg for at massen er jævn.

  4. Kagecreme-soufflemassen kommes i en sprøjtepose - hvis man har en sådan - og sprøjtes i pandekagerne. Man kan også tage nogle skefulde og komme dem forsigtigt ind i pandekagerne og folde dem over massen. Pandekagerne kan evt karameliseres med lidt flormelis og en gasbrænder. (Flormelis drysse på pandekagerne - og man sætter flammen på så sukkeret smelter.)

  5. Sæt et ildfast, smurt fad, med pandekagerne i en 200 grader varm ovn. Bag dem til de soufflerer op. 6-8 minutter. Servér dem med en kugle vanilleis til. 

  • TIP: Overhæld pandekagerne i serveringsøjeblikket med lidt brændende cointrau. (Hæld lidt cointreau i en lille øse-ske og varm det over et gasblus eller et lys. Sæt ild til og hæld lidt over. Hvis gæsterne ikke siger "Wow" efter den omgang, bør man overveje andre gæster… 

Opskriften findes i samlingen

Desserter til nytår