Crostini di fegatini
Crostini di fegatini er på dansk kyllingelever serveret på en sprød skive brød. En særdeles lækker snack eller forret.
Tilberedningstid:
20 min.
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 1 pakke frosne kyllingelever
- 3-4 stk. hakket champignon
- 6 blade frisk salvie
- 2-3 stk. hvidløg
- 1 smule salt
- 1 smule peber
- 1,5 dl marsala
- 1 stk. ansjosfilet
- 1 spsk. kapers
- 1 smule olivenolie
Ingredienser til tapenade
- 250 g sorte oliven uden sten
- 100 g skyllede, afdryppede kapers
- 3-4 stk. ansjoser
- 1 knivspids herbes de Provence
- 2 stk. fed hvidløg
- 4-5 spsk. olivenolie
- 1 smule salt
- 1 smule peber
Fremgangsmåde
- Varm en sjat olivenolie på panden og tilsæt lever, champignon, salvie, hvidløg og lidt peber.
- Sautér det under omrøring i ca 4-5 minutter til leverne er næsten gennemstegte. Hæld Marsala på og lad det koge op. Tilsæt ansjos og kapers og purér det hele i en mixer. Smag evt. til med mere peber og salt.
- Rist små stykker brød i lidt olivenolie på panden og smør blandingen på croutonerne.
Fremgangsmåde: Tapenade
- Purér alle ingredienserne og tilsæt olien lidt af gangen. Smør lidt af det på små stykker ristet brød.