Cupcakes med chokolade, kiks og saltkaramel
S’mores cupcakes. Disse lækre cupcakes skaber associationer til en tur i skoven. Kagerne indeholder blandt andet chokolade, kiks og saltkaramel.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
18 pers.
Kok og program
Ingredienser
Kiksebund
- 260 g digestive kiks
- 50 g smeltet smør
Chokoladecupcakes
- 240 g mel
- 110 g kakao
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- 0,75 tsk. vaniljepulver
- 220 g smør
- 220 g sukker
- 4 stk. æg
- 3 dl creme fraiche 38%
- 4-6 spsk. sødmælk
Saltkaramel
- 105 g sukker
- 1 spsk. vand
- 1,15 dl fløde
- 30 g smør
- 0,75 tsk. havsalt
Pynt
- 200 g chokolade (64%)
- 30 g digestive kiks
Marngsfrosting
- 6 stk. past. æggehvider
- 270 g sukker
Øvrigt
- 1 smule pufsukker
- 50 g mælkechokolade
Fremgangsmåde
Påbegynd kiksebund:
- Tænd ovnen på 160 grader (varmluft).
- Knus kiksene til små fine krummer. Disse hældes i en skål.
- Smelt smørret og bland det i krummerne.
- Pres krummeblandingen (gem lidt til drysse ovenpå cupcakes) ligeligt i bundene af 18 muffinsforme. (Brug bunden af et glas til at presse med)
- Bag bundene i ca. 10 minutter.
Lav chokoladecupcakes:
- Sigt og bland alle de tørre elementer sammen.
- Smør piskes med sukker i en anden skål. Pisk godt og tilsæt derefter ét æg ad gangen under fortsat piskning.
- Tilsæt det tørre og crème fraîche til æggeblandingen under omrøring.
- Tilsæt 4-6 spsk. mælk (alt efter hvor våd og splattet du gerne vil have din dej)
- Dejen hældes i de 18 muffinsforme - ovenpå kiksebundene.
- Drys rigeligt med de gemte krummer ovenpå chokoladedejen.
- Bag cupcakes i ca. 30-35 minutter.
- Stil cupcakes til afkøling når de er bagte.
Lav saltkaramel:
- Smelt sukker og vand i en gryde til karamelfarve opnås.
- Gryden tages af varmen og fløden hældes i under piskning.
- Gryden skal hen på varmen igen og skal simre lidt.
- Smørret og salten røres i og karamellen stilles på køl.
Lav pynt:
- Et stykke plast lægges ud.
- Halvdelen af chokoladen hakkes fint.
- Denne smeltes over vandbad til 48-50 grader (brug termometer).
- Den anden halvdel kommes over i en anden skål.
- 3/4 af den smeltede chokolade kommes nu i denne skål.
- Disse smeltes sammen – temperatur mellem 31 og 33 grader – hvis dette ikke sker tilsættes lidt mere smeltet chokolade.
- Den samlede chokolade hældes i en stor klat ud på plasten.
- Smør chokoladen fint ud.
- Knuste kiks drysses ud over – evt. i ønsket mønster.
- Andet stykke plast lægges over kiks/chokolade
- Chokoladen afkøles lidt.
- Med en lille udstikker stikkes der 18 runde chokoladekiks ud.
- Bruges som pynt til marengsen.
Marengsfrosting:
- Æggehvider og sukker placeres over et vandbad (det er vigtigt konstant at piske!)
- Pisk indtil blandingen når ca. 65 grader, og sukkeret er helt væk.
- Put blandingen over i en stor skål og pisk til marengsen er helt kold og smuk og fast.
- Marengsen hældes i en sprøjtepose med tyl efter behag og er nu klar til at komme på cupcakes.
Samling af cupcakes:
- Et lille hul laves i cupcaken og udfyldes med karamel – låg skæres til og kommes ovenpå igen. Mælkechokolade smeltes og smøres over cupcaken – kun næsten til kanten.
- Pufsukker drysses på den smeltede chokolade.
- Marengs sprøjtes ud på cupcaken.
- Denne brændes med bunsenbrænder.
- Chokoladekiks kommes i marengsen som pynt