Cupcakes med jordbær og rabarber
Lækre og sommerlige cupcakes med jordbær og rabarber og en skøn topping med mascarpone.
Tilberedningstid:
1 time, 30 min.
Antal portioner:
18 pers.
Kok og program
Ingredienser
Det våde
- 2 stk. æg
- 200 g lyst rørsukker
- 1 stk. polynesisk vaniljestang
- 150 g creme fraiche 18%
- 80 g smeltet smør
- 1 spsk. jordbærsirup
- 1 stk. stor citron
Kompot
- 180 g friske jordbær
- 100 g rabarber
- 2 tsk. vand
- 1 spsk. lyst rørsukker
- 1 stk. tom vaniljestang
Det tørre:
- 300 g hvedemel
- 10 g groft majsmel
- 50 g hasselnødder/valnødder
- 1 stk. stor, økologisk citronskal
- 1 tsk. bagepulver
- 1,5 tsk. natron
Topping
- 500 g mascarpone
- 150 g jordbær
- 100 g flormelis
- 1 smule frysetørrede jordbær
-
1 smule
citronmelisseblade
(èn per cupcake til pynt)
- 200 g friske jordbær, skiveskåret
Fremgangsmåde
- Skrab vaniljestangen fri for kornene og bland dem med lidt af sukkeret. (Gem den tømte stang til rabarberkompotten)
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en hvid masse (ca. 5 minutter)
- Kom den afkølede, smeltede smør i sammen med cremefraiche, jordbærsirup, citronsaften og kompotten (gem lidt til toppingen)
- Tørrist nødderne på en pande. Blend nødderne til mel sammen med lidt af hvedemelet.
- Bland resten af hvedemelet med natron, bagepulver, revet citronskal og majsmel.
- Vend melblandingen i det våde, men kun lige til melet er opsuget.
- Fyld muffinformene 2/3 del op (brug evt. en tyl).
- Bages ca. 15-20 minutter ved 200 grader, midt i ovnen.
- De afkølede muffins prikkes med en kødnål, og toppen fugtes med lidt rosenvand.
Topping:
- Hak jordbærrene meget fint. Tilsæt lidt kompot.
- Pisk mascarponen luftig med flormelis
- Bland det hele sammen med løs hånd.
- Brug evt. lidt rødbedesaft for en rødere farve.
- Sprøjt med tylle så højt det kan lade sig gøre og pynt med jordbær, tørrede jordbær og et citronmelisseblad.