Dark and stormy er en skøn og festlig drink til nytårsfesten. (Foto: Egon Rix ©DR)

Dark and stormy med et twist

Min favoritdrink til de sene timer nytårsaften, til dansen eller til at 'sjusse' en varm sommerdag. Den smager godt hele året og er nem at lave.

Tilberedningstid: 5 min. Antal portioner: 1 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 5 cl mørk rom - omkring 8-12 år gammel
  • 1 frisk, øko lime
  • 2 dl gingerbeer
  • 1 stilk frisk mynte
  • 2 dråber angostura bitter
  • Masser af isterninger

Fremgangsmåde

  1. Fyld dit glas med isterninger.
  2. Slå mynten hårdt mod håndfladen et par gange.
  3. Stik mynten ned mellem isterningerne.
  4. Hæld rom i glasset og pres saft fra en ½ lime i.
  5. Top op med gingerbeer.
  6. Dryp 2 dråber angostura i, drej drinken rundt og servér.