Flotte silde-snitter med smag af Vesterhavet. (©DR)

Snitter med havtornmarmelade

Rosa lavede disse snitter i 6. sæson af 'Den store bagedyst'. Ifølge Rosa smager de gode sild-snitter af Vestjyllands barske natur, og de syrlige havtorn er et godt supplement til de ellers søde snitter.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Snittebunde

  • 225 g mel
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • 150 g (koldt) smør
  • 75 g flormelis
  • 1 vaniljestang
  • 1 lille tsk. bagepulver
  • 1,5 æggeblomme

Havtornmarmelade

  • 200 g havtorn
  • 100 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 2 dl vand
  • 1 grønt æble
  • 1 tsk. melatin

Pynt

  • 200 g flormelis
  • 20 stk. mandler
  • 200 g hvid chokolade

Fremgangsmåde

Havtornmarmelade

  1. Vaniljestangen flækkes på den lange led, og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. 
  2. Mas kornene med en anelse af sukkeret sammen på bordet med en paletkniv, således at kornene skilles ad.
  3. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker og havtorn småkoger uden låg i ca. 10 minutter, og gryden tages af varmen.
  4. Bærrene sies fra og vaniljestangen fjernes (mos gerne lidt af bær'kødet' gennem sigten). Hæld saften tilbage i gryden - pånær 1 dl som gemmes til glasuren.
  5. Skræl det grønne æble og riv det groft. Kom det op til saften og kog i ca. 5 minutter.
  6. Smag til med sukker.
  7. Afkøl marmeladen helt.


Snittebunde

  1. Si de tørre dele sammen incl. bagepulver.
  2. Vaniljestangen behandles som til marmeladen.
  3. Det kolde smør skæres i små tern.
  4. Smørtern hakkes i de tørre dele med en dejskraber eller kniv, til det ligner revet ost.
  5. Massen samles med æggeblommer og æltes ganske lidt til en smidig dej.
  6. Dejen dækkes med film og sættes på køl i ½ time.
  7. Dejen rulles ud  brug lidt mel så det ikke hænger i) til den er ca. 3 mm tyk.
  8. Brug en udstikker (7 cm) til 16 ens snittebunde.
  9. Læg snittebundene på en plade med bagepapir og sæt dem i en forvarmet ovn på 190 grader  varmluft - midt i ovnen). De bage, til de er gyldne men ikke brune i ca. 8 minutter.
  10. Bundene afkøles. 


Anretning

  1. Hak mandler til pynt.
  2. Temperer den hvide chokolade og lav små runde cirkler med paletkniv på bagepapir.
  3. Sættes kort på køl.
  4. Chokoladen stikkes ud med en tylle i passende størrelse, der matcher bundene. 
  5. Marmeladen røres lind og fordeles på 8 af bundene.
  6. Rør en tyk glasur – brug den varme saft fra havtorn og suppler med kogende vand.
  7. Fordel glasuren på de sidste 8 bunde og pynt straks med hakkede mandler og chokolade.
  8. Placer de pyntede bunde på bundene med marmeladen.
  9. Anret snitterne på et fad.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2017 (afsnit 1)