Lækker dessert i glas med en masse skønne smage. (©DR)

Dessert med basilikumcreme og jordbærmousse

Lækkert dessert i glas med basilikumcreme, jordbærmousse, rabarberkompot og en lækker mandelcrumble. Kirsten lavede disse flotter desserter i 5. sæson af 'Den store bagedyst'.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Basilikumcreme

  • 3 blade husblas
  • 7,5 dl piskefløde
  • 375 g hvid chokolade
  • 1,5 citron
  • 25 g basilikum

Jordbærmousse

  • 180 g jordbær
  • 4 blade husblas
  • Saften fra 1 citron
  • 70 g sukker
  • 4 dl piskefløde

Rabarberkompot

  • 500 g rabarber
  • 250 g sukker
  • 1 dl vand
  • 1 citron
  • 1/2 vaniljestang
  • 1 blad husblas

Mandelcrumble

  • 60 g sukker
  • 60 g koldt smør
  • 60 g mel
  • 60 g mandler

Jordbærguf

  • 120 g æggehvider
  • 4 spsk. sukker
  • Et skvæt eddike
  • Frysetørret jordbærpulver

Sponge-kage

  • 4 æg
  • 60 g æggehvider
  • 50 g sukker
  • 60 g mel
  • 120 ml vand
  • Jordbærpulver (mængde efter smag)
  • Rød pulverfarve (mængde efter smag og farve)

Øvrige ingredienser

  • 300 g mørk chokolade
  • Lidt jordbærpulver
  • Lidt metallic-lyserødpulver
  • En smule skovsyre
  • Lidt babybasilikum

Fremgangsmåde

Basilikumcreme

  1. Udblød husblas i vand.
  2. Hak basilikumbladene fint og læg stilkene i en lille gryde.
  3. Tilføj 3,75 dl piskefløde til gryden og giv det et opkog.
  4. Udblød husblas i fløden og hæld over den finthakkede hvide chokolade gennem en sigte.
  5. Når massen er mellem 40-45 grader vendes den anden del af den piskede piskefløde forsigtigt i og derefter de finthakkede basilikumblade.
  6. Stil på køl.



Jordbærmousse

  1. Læg husblas i blød.
  2. Blend jordbærrene.
  3. Kog vand og sukker til en lage.
  4. Smelt derefter husblas i lagen. Lad det køle lidt af og vend i den kolde jordbærpuré.
  5. Pisk fløde til skum og ligeledes dette i puréen.
  6. Hæld massen i dine glas og stil dem på køl, hvor de står skråt.



Rabarberkompot

  1. Kom alle ingredienser i en gryde og lade massen koge i 15 minutter.
  2. Sigt vandet fra og blend det til en fin masse. Udblød 1 blad husblas i den varme masse og køl derefter ned.
  3. Kom lidt af rabarberne i hvert glas.



Mandelcrumble

  1. Ælt ingredienserne sammen og drys blandingen ud på en bageplade.
  2. Bag i ovnen ved 170 grader i ca. 10 minutter.
  3. Tag ud og køl ned og drys oven på glassene.



Sponge-kage

  1. Alle ingredienserne kommes i en skål. Det er vigtigt, at ingredienserne er afmålt præcist. Pisk derefter ingredienserne godt sammen til en homogen masse.
  2. Hæld massen i din ½ l siphon flaske og tilføj to patroner.
  3. Prik fire huller i en papkop og fyld den halvt op.
  4. Put kop med dej i mikroovnen i 50 sekunder.
  5. Tag ud og vend på hovedet.



Pynt

  1. Først tempereres den hvide chokolade.
  2. På et stykker bagepapir drysses med lyserødt støv og skovsyreblade.
  3. Smør den hvide chokolade over og tryk formene ud med din dråbeform.
  4. I dit glas med dine to cremer tilføjes et lag rabarberkompot og der lægges mandelcrumble ovenpå.
  5. Drys derpå med lidt frysetørrede jordbær. Stil på køl.



Jordbærguf

  1. Pisk hvider og sukker stift og tilføj en smule eddike.
  2. Tilføj til sidst frysetørrede jordbær og kom derefter guffen i en sprøjtepose.



Anretning

  1. I dine glas tilføjes nu et lille sprøjt guf hvori dine chokoladestøbninger stikkes i.
  2. Pynt derefter med en skovsyre, sponge-kage og babybasilikum.