Lækker dessert fyldt med sommerens rabarber. (©DR)

Dessert med rabarber og mandelmakroner

Denne lækre dessert er både smuk og smagfuld. Jesper lavede disse flotte desserter i glas i 6. sæson af 'Den store bagedyst. Desserten består af rabarber tilberedt på forskellige måder, en lækker vaniljemousse og fantastiske mandelmakroner.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Mandelmakroner

  • 80 g mandler
  • 200 g sukker
  • 50 g æggehvider

Rabarberkompot

  • 400 g frosne rabarber
  • 150 g sukker
  • 2 vaniljestænger
  • 2 spsk. vand
  • 1 dl citronsaft

Rabarbermousse

  • 400 g frosne rabarber
  • 2 dl sukker
  • 2 dl vand
  • 2 dl citronsaft
  • 15 ml pernod
  • 8 blade husblas
  • 0,5 l fløde

Vaniljemousse

  • 2 dl æggehvider
  • 2 spsk. flormelis
  • 2 vaniljestænger
  • 400 g cremefraiche (38 %)
  • 4 blade husblas

Kandiserede rabarber

  • 3 stænger friske rabarber
  • 400 g sukker
  • 2,5 dl vand

Fremgangsmåde

Mandelmakroner

  1. Blend mandler og sukker til mel .
  2. Blend æggehviderne i. 
  3. Sprøjt derefter massen ud på en bageplade til små makroner.
  4. Bag de små makroner ved 180 grader i ca. 12 min utter.


Rabarberkompot

  1. Skrab kornene ud af vaniljestængerne og bland dem i sukkeret.
  2. Kog de tomme vaniljestænger, vaniljesukkeret, vand og citronsaft til rabarberne er møre.
  3. Tag vaniljestængerne op.
  4. Køl kompotten ned.


Rabarbermousse

  1. Kog rabarber, sukker, vand, citron og pernod til rabarberen er mør.
  2. Sæt husblas i blød i koldt vand.
  3. Sigt saften fra og kog den op igen.
  4. Opløs husblassen i saften.
  5. Pisk fløden.
  6. Bland lidt af den piskede fløde i saften.
  7. Bland saften i den resterende fløde.


Vaniljemousse

  1. Sæt husblas i blød i koldt vand.
  2. Skrab kornene ud af vaniljestængerne og bland med sukkeret.
  3. Kog et par spsk. af cremefraichen op og opløs husblas heri.
  4. Pisk æggehviderne stive og pisk vaniljesukkeret i.
  5. Vend den lune cremefraiche i den kolde del og bland lidt af æggehviderne heri.
  6. Vend de sidste æggehvider i massen.


Kandiserede rabarber

  1. Kog sukker og vand til en lage.
  2. Skær tynde skiver på langs af rabarberne og lad derefter rabarberne simre i lagen.
  3. Læg rabarberen på bagepapir og lad dem tørre ved 150 grader.


Samling af desserten

  1. Fordel kompotten i bunden af otte glas.
  2. Sæt rabarbermoussen ovenpå kompotten.
  3. Stik mandelmakronerne i midten af rabarbermoussen.
  4. Sæt vaniljemoussen ovenpå rabarbermoussen og stil på køl.
  5. Når desserten er kold pyntes med kandiserede rabarber og evt makroner på toppen.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2017 (afsnit 5)