Festlige blåbærdoughnut med glasur og vaniljedej. (©DR)

Doughnuts med blåbær

Disse doughnutsringe har en lækker smag af blåbær og vanilje.

Tilberedningstid: 2 timer, 15 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Dej

  • 75 g smeltet smør
  • 1 dl mælk
  • 25 g gær
  • 60 g sukker
  • 1 stk. æg
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 450 g mel
  • 120 g frosne, hakkede blåbær
  • 1 l rapsolie
  • 2 dl vand
    (til melbolle)
  • 0,75 dl mel
    (til melbolle)

Blåbærcreme

  • 2 blade husblas
  • 100 g flødeost
  • 50 g smør
  • 200 g flormelis
  • 50 g frosne, hakkede blåbær
  • 15 g frysetørrede blåbær
  • 1 stang vanilje
  • 1 knivspids salt

Pynt

  • 100 g hvid chokolade
  • 1 bakke blåbær

Fremgangsmåde

Lav dej

  1. Melbollen laves. Ingredienserne til melbollen koges op til det tykner.

  2. Gær opløses i mælk samt æg og smør. De tørre dele på nær mel tilsættes.

  3. Blåbær og melbolle tilsættes og æltes med melet på maskine. Skal være klistret.

  4. Hæver i 40 min, slås ned og hæver igen. Udrulles til 1 ½ cm og udstikkes.

  5. Opvarm olien og forsigtigt vip dem i baljen, husk at vende dem undervejs.

  6. Afdryppes på sugepapir. 

Lav blåbærcreme

  1. Husblas sættes i blød.

  2. Flødeost og smør piskes cremet.

  3. De tørre dele piskes i.

  4. Blåbær vendes i og piskes let.

  5. Husblas smeltes og piskes hurtigt i. Stilles på køl. 

Pynt dine doughnuts

  1. 100 g hvid chokolade smeltes og puttes i kornet. Der laves kryds og tværs striber.

  2. Blåbærcremen kommes i sprøjtepose og sprøjtes pænt ud.

  3. Pyntes med ½ blåbær og lilla blomster.