Louises søde macarons til sine børn Frederik og Liva. (©DR)

Dreng & pige - Macarons

I finalen af Den store Bagedyst 2016 skulle deltagerne bage macarons som favoritudfordringen. Louise bagte disse to varianter, som er tilegnet hendes to børn Frederik og Liva. Frederiks kage er lyseblå og fyldt med lakrids, fordi det er hans yndlings-slik. Livas macaron er prinsesse-lyserød og fyldt med en sødmefuld hyldeblomst ganache og er pyntet feminint . To børn og to kager med forskellige personligheder.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Macarons

  • 210 g mandelmel
  • 210 g flormelis
  • 150 g æggehvide
  • 150 g sukker
  • 60 g vand

Lakrids ganache

  • 120 g hvid chokolade
  • 60 ml fløde
  • 50 g lakridssirup

Hyldeblomst ganache

  • 200 g hvid chokolade
  • 0,5 dl konc. hyldeblomstsaft
  • 0,5 dl fløde
  • lyserød og lyseblå farve

Fremgangsmåde

  1. Macarons:
    HUSKEREGLER: Vær præcis når du måler op - Æggehvider skal være stuetemp. -PAS på når du skiller hvider fra blommer, der må IKKE være andet end hvider i skålen. 
  2. Sigt mandelmel og flormelis i en skål. Tilsæt 50 g. æggehvider og bland grundigt. 
  3. Del portionen op i to halvdele (vej af). Farv den ene blanding med lyserød farve, den anden med lyseblå. 
  4. I en anden skål piskes 50 g. æggehvider helt stive (de skal sidde fast i riset). Varm sukker og vand op til 118 grader. Hæld lagen forsigtigt i hviderne, piskes ved lav hastighed. Pisk derefter ved høj hastighed i ca. 3 min, til massen er kold, sej og blank.
  5. Fordel hviderne i de to skåle med mandelmasse. Blandes grundigt, sørg for at skrabe i bunden af skålen. Det er færdigblandet når der langsomt falder en tyk stråle dej ned i skålen når du løfter spartelen. 
  6. Tylles ud på bagepapir eller en silikonemåtte med cirkler i rette størrelse. Bank pladen hårdt i bordet, så evt. luftbobler forsvinder. Stil pladen til side i ca. 20 min, til der dannes en hinde så du kan røre ved dine macarons. 
  7. Bag i 15-18 min ved 150 grader. Test: Skub let til kagen, toppen må ikke flytte sig. Tages af plade og stilles på rist til de er helt kolde. 
  8. Ganacher:
    Kog lakrids og fløde op. Hældes over chokoladen og stilles koldt. Tylles på en macaron bund og sættes sammen med en top. 
  9. Kog hyldeblomst og chokolade op. Hældes over chokoladen og stilles koldt. Tylles på en macaron bund og sættes sammen med top. 
  10. Toppene pyntes med lidt glimmer og udstikkede stjerner og blomster. Server.


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 9