En anderledes julesild med varme krydderier og hasselnødder. (©DR)

Dukkahpanerede sild

Dukkahpanerede sild krydret med blandt andet hasselnødder, sesam og spidskommen er en lidt anden måde at spise vores elskede danske sild på. De fungerer stadig rigtig godt med en (chili)snaps, men passer også til et mere nuanceret bord, end et jule- eller påskebord.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 4-6 sild, udbenede

Dukkah

  • 30 g sesamfrø
  • 30 g korianderfrø
  • 15 g spidskommen
  • 100 g hasselnødder
  • salt og friskværnet peber

Desuden

  • 1 dl hvedemel
  • 2 sammenpiskede æg
  • solsikkeolie og smør til stegning

Fremgangsmåde

  1. Tag sildene ud af køleskabet, salt dem godt på kødsiden og lad dem ligge ved stuetemperatur i cirka 30 minutter. Dette er med til at gøre kødet lidt fastere.

Dukkah

  1. Risk alle frøene på en meget varm pande, til de begynder at afgive masser af duft (det tager ca. 10 – 15 sekunder). De må ikke blive brændte. 
  2. Hæld frøene i en morter og knus dem. Hæld hasselnødderne i morteren og knus dem sammen med krydderierne. Tilsæt salt og peber. Bland og smag til.

Sild

  1. Vend nu sildene i først i mel, derefter i de piskede æg og til sidst i dukkah. 
  2. Steg sildene i en blanding af solsikkeolie og smør. To minutter på hver side, eller til de er blevet fint brune. 
  3. Lad dem dryppe lidt af på køkkenrulle.
  4. Spis dem varme og anret på et fad med frisk brøndkarse og nogle gode dryp citronsaft.
  • Tip: Vil du spare tid, kan sildene blot gnides med lidt olie og vendes  direkte i dukkah. Begge dele fungerer fint, men den anden metode giver en sprødere panering.


Opskriften findes i samlingen

Jul - med Timm, Markus og Katrine