Flotte Dame Edna-snitter. (©DR)

Hindbærsnitter forklædt som Dame Edna

Lisette fra 'Den store bagedyst' elsker hindbærsnitter. Her får du hendes opskrift på hindbærsnitter, der er forklædt som Dame Edna.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Mørdejsbunde

  • 375 g hvedemel
  • 200 g sukker
  • 60 g mandelmel
  • 1/2 vaniljestang
  • 275 g smør
  • 1 æg

Isomalt-glas

  • 300 g isomalt
  • Kagekrymmel (Mængde efter humør)
  • 1 tsk. pastafarve

Royal icing

  • 500 g flormelis
  • 3 æggehvider (90 g)
  • Pastafarve (mængde efter ønske)
  • Vand (mængde varieres efter konsistens)

Marmelade

  • 1/2 vaniljestang
  • 110 g sukker
  • 220 g (frosne) hindbær
  • 5 g pektin
  • 135 ml portvin

Fremgangsmåde

Mørdejsbunde

  1. Tænd ovnen på 180ºC.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen. Skær smørret ud og ælt med fingrene i de tørre ingredienser, til det bliver fnuller. Pisk ægget med en gaffel og tilsæt det i melblandingen. Saml forsigtigt dejen med hænderne.
  3. Del dejen i to lige store portioner og udrul hver portion mellem 2 ark bagepapir med en kagerulle. Læg dernæst de 2 udrullede deje på frost.
  4. Når dejen er kold udstikkes formene, og de bages ved 180ºC i ca. 14 minutter. 


Marmelade

  1. Vanilje, 50 g sukker og hindbær varmes op i gryde til 50ºC. Bland Pektin sammen med den resterende mængde sukker og tilsæt blandingen i gryden. Kog i ca. 4 minutter. Sluk varmen og tilsæt portvin og lad marmeladen køle af i køleskabet indtil brug.


Isomalt glas

  1. Smelt alt Isomalt langsomt i en kasserolle.
  2. Hæld den varme Isomalt ned i de udstikkede kagehuller og lad størkne.


Royal Icing

  1. Pisk flormelis og æggehvider til hvid masse og fordel i tre skåle til indfarvning.
  2. Farv hver portion i ønsket farve og tilsæt dernæst vand til den ønskede konsistens opnås. Den farve, som bruges til at farve omridset med, skal være tykflydende, og den farve, som skal bruges til at fylde ud med, skal være meget tyndtflydende.
  3. Pynt halvdelen af kagerne med royal icing. Start med at tegne omridset og dernæst fylde ud og designe.



Anretning

  1. Smør den anden halvdel af kagebundene med marmelade. 
  2. Hæld kagekrymmel i isomalt-glasset midt i kagen og læg låg på (den icing-pyntede halvdel af kagerne)
  3. Den resterende isomalt farves nu med blå pastafarve nede i gryden.
  4. Dyp silikoneforme i isomalten og afkøl dem inden de bruges igen.
  5. Stik isomalt-pynten ind i siden af kagerne og færdig!

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2017 (afsnit 1)