Effektfuld glazekage med æbler og kanelkiksebund
Denne kage laves i en donutform og består af en æblekompot, som skal gemmes i en syrlig æblemousse på grønne æbler og placeres på en sprød kanelkiksebund med chokoladecreme. Og så skal den glazes med smukt stribet glaze - selvfølgelig i grøn, så den matcher æblerne indeni.
Tilberedningstid:
Antal portioner:
12 pers.
Kok og program
Ingredienser
Krydret æblekompot
- 625 g æbler - skrællet og skåret i tern
- 150 g sukker
- 1,5 citron - saften heraf
- 1,5 tsk. vaniljepasta
- 1/2 tsk. kardemomme
- 1 tsk. stødt kanel
- 1 spsk. finthakket frisk ingefær
- 2 kviste rosmarin
- 1 spsk. finthakket frisk rosmarin
- 3 blade husblas
Kanelkiksebund
- 95 g smør
- 120 g mel
- 80 g brun farin
- 40 g sukker
- 1/2 tsk. salt
- 3/4 tsk. kanel
Chokoladecreme til fyld mellem kanelkiksebundene
- 75 g gold chokolade
- 37 ml piskefløde
- 8 g glukosesirup
- 1/4 tsk. salt
Syrlig æblemousse
- 5 blade husblas
- 250 g æblepuré
- 38 g sukker
- 1 tsk. vaniljepasta
- 1 lime - saften heraf
- 250 ml piskefløde
- 125 g græsk yoghurt
Glaze
- 12 blade husblas
- 300 g glukosesirup
- 300 g sukker
- 180 g vand
- 200 g kondenseret mælk
- 300 g hvid chokolade
- Hvid, gul og grøn pastafarve
Bolchepynt
-
Grønne
bolsjer med æblesmag
(Lena brugte 'Jolly rancher')
- 1 glattejern
Fremgangsmåde
Æblekompot
- Husblas udblødes i koldt vand
- Æbler, bagesukker, citronsaft, vaniljepasta, kardemomme, kanel, ingefær og rosmarin kviste kommes i en gryde og koges til æblerne er godt møde og væsken næsten fordampet
- Fisk rosmarin kviste op og stavblend kompotten direkte i gryden (cirka halvdelen af æblerne til mos - sørg for at der også er hele æblestykker)
- Rør den finthakkede rosmarin ud i æblekompotten
- Rør den udblødte husblas ud i kompotten og hæld den varme kompot i en stofsprøjtepose (det bliver meget varmt), sprøjt kompotten i den mindste donutring og sæt den straks på tøris
Kanelkiksebund
- Alle ingredienser blandes sammen i en skål.
- Rul den bløde dej ud mellem to stykker bagepapir til 4 millimeters tykkelse.
- Sæt dejen på køl.
- Bag kanelkiksebunden på perforeret bageplade med air mat måtte ved 175 grader i cirka 10 minutter.
- Lad dejen køle af i et par minutter før den udstikkes med en kagering til to cirkler på 16 cm i diameter og midten udskæres med en udstikker på 8 cm i diameter.
- Kom bundene i køleskabet.
Syrlig æblemousse
- Udblød husblas i koldt vand.
- I en lille gryde bringes æblepuré, bagesukker, vaniljepasta og limesaft i kog - skru ned for varmen og lad det simre i 5 minutter.
- Udblød husblassen heri og hæld massen gennem en sigte.
- Piskefløden piskes til let skum, farves med lidt grøn pastafarve og den græske yoghurt vendes heri.
- Vend forsigtigt æblemassen i skummet.
- Tag donutringen med æblekompotten ud af formen, hæld æblemoussen ud i den store donutring og placer den frosne æblekompot i æblemoussen.
- Placer så kanelkiksebunden ovenpå og frys den af til den skal glazes.
Glaze
- Udblød husblas i koldt vand.
- Hak den hvide chokolade og kom den i en skål.
- Glukosesirup, bagesukker og vand opvarmes i en gryde til sukkerkornene er smeltet.
- Sluk for varmen og rør kondenseret mælk ud i gryden.
- Vrid husblas fri for vand og rør det ud i gryden.
- Hæld den varme væske over den hakkede hvide chokolade, tilsæt hvid pastafarve og stavblend glazen.
- Nu skal glazen deles i tre portioner - en der farves gul og en der farves grøn.
- Dæk de tre glazes med husholdningsfilm og afkøl dem til 35-37 grader.
- Hæld dem skiftevis i en høj beholder, placer donut kagen på en høj kagering på en rist på en bageplade og glaze kagen.
- Fjern hurtigt glazetrådene under kagen og placer den på det fad den skal serveres på.
- Pynt eventuelt med lidt hvide blomster der minder om æbleblomster.
Bolsjepynt
- Varm glattejernet op .
- Buk et stykke bagepapir på midten og placer et bolsje mellem bagepapiret .
- Smelt og glat bolsjer fladt med glattejernet.
- Lad det køle en lille smule, før det formes og bøjes med hænderne til ønsket form.
- Sæt bolsjepynten i fryseren indtil brug .