Efterårslagkage
En yndig efterårslagkage med rugbrøds- og valnøddebunde, æblecreme og ribsmousse. Kagen pyntes med smukke bøgeblade, og sprøjteværket skal få kagen til at ligne en efterårskurv. Christina bagte lagkagen som et mesterværk i Den store bagedyst 2018 med inspiration fra hendes egen have, hvor hun har to flotte og gamle bøgetræer.
Tilberedningstid:
3 timer
Antal portioner:
12 pers.
Kok og program
Ingredienser
Rugbrødsbunde
- 6 æg
- 250 g sukker
- 100 g revet, mørkt rugbrød
- 100 g hasselnødder, hakkede
- 1 tsk. bagepulver
Valnøddebund
- 2 æg
- 80 g sukker
- 50 g valnødder, hakkede
- 75 g hvedemel
- ½ tsk. bagepulver
Æblecreme
- 5 syrlige æbler
- ½ dl æblejuice
- 1 spsk. sukker
- 3 blade husblas
- 75 g friskost naturel
- 3 spsk. creme fraiche 18%
Ribsmousse
- 3 blade husblas
- 200 g frosne ribs
- 2 spsk. sukker
- 2 dl piskefløde
Opsprøjtning og pynt
- 250 g hvid chokolade
- rød og orange pulverfarve
- grønne bøgeblade fra haven
- 7 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Rugbrødsbunde
- Del æggene i hvider og blommer.
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt gradvist sukkeret. Pisk til en sej marengs.
- Vend forsigtigt æggeblommerne i lidt efter lidt.
- Bland revet rugbrød, finthakkede nødder og bagepulver sammen og vend forsigtigt i æggemassen.
- Fordel i to bageringe på ca. 20-22 cm. og bag ved 225 grader i ca. 10-15 min.
- Køl ned og skær evt. til så de er helt lige på toppen.
Valnøddebund
- Pisk æg og sukker luftigt.
- Hak valnødderne fint, og bland med hvedemel og bagepulver. Vend nøddeblandingen i æggemassen.
- Hæld i en smurt springform på ca. 24 cm. og bag i ca. 20 min ved 175 grader eller til man kan give den et lille eftergivende tryk på midten.
- Køl af og sørg for den er samme størrelse som de to andre bunde.
Æblecreme
- Skær 4 almindelige størrelse æbler i mindre stykker og læg dem i en gryde.
- Hæld æblejuice og sukker ved og kog dem til de er møre i c.a 10 min. Hold øje med at de ikke brænder på.
- Udblød husblas i koldt vand.
- Når æblerne er møre stavblendes de og husblassen tilsættes. Stil på køl.
- Når massen er kølet lidt af, blandes naturel smøreost med creme fraiche og røres sammen med æblegrøden.
- Det sidste æble skæres i små tern og stilles til side til senere brug.
Ribsmousse
- Husblas lægges i blød.
- Ribs koges op sammen med lidt vand og sukker og stavblendes. Husblas tilsættes. Køl lidt af.
- Pisk fløden til en let skum og vend forsigtigt flødeskum og ribs sammen.
Samling af kagen
- Tag en bagering og beklæd den med kageplast.
- Læg først en rugbrødsbund i, derefter et lag æblecreme, så valnøddebunden, ribsmousse og til sidst den sidste rugbrødsbund. Stil på frost i 1½ time.
Bøgeblade
- Temperer den hvide chokolade.
- På et stykke bagepapir ligger du bøge bladene med bagsiden opad. Pensel hvert blad med et lag chokolade. Læg på køl.
- Når de er afkølet, pilles bladene forsigtigt af, og hvert blad pensles forsigtigt med pulverfarve.
Opsprøjtning af kagen
- Når kagen er afkølet piskes fløden til skum.
- Smør et tyndt lag over hele kagen, så den får en jævn overflade.
- Brug en sprøjtepose og brug en tyl, som egner sig til kurvemønster.
- Start med at sprøjte en masse små bjælker vertikalt på kagen med ca. 3-4 cm's mellemrum.
- Start horisontalt med at flette kurven ved skiftevis at sætte bjælkerne over hinanden.
- Sprøjt til sidst med en anden alm. sprøjtetyl et lille kantbånd rundt langs kanten.
- Sæt til sidst bladene ned i toppen af kagen og server på.