(Foto: Jacob Snedevig ©DR)

Eggs Benedict

Luksus morgenmad. En ægte klassiker udover det sædvanlige.

Tilberedningstid: Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 4 halve engelske muffins
  • 4 æg
  • 4 skiver kogt røget skinke
    (hvis muligt canadian bacon)
  • 4 æggeblommer
  • 1 lille spsk. hvidvinseddike
  • 2 spsk. citronsaft
  • 250 g smør
  • Salt og peber
  • Cayennepeber efter smag
  • Frisk kørvel

Fremgangsmåde

  1. Sæt en stor gryde vand over til de pocherede æg.
  2. Derpå laves hollandaisesaucen. Smelt smørret i en lille gryde. I en anden gryde piskes æggeblommerne sammen med eddike, citronsaft, salt og peber. Varm massen forsigtigt op under konstant piskning til den bliver lys og skummende og øger volumen. Pas endelig på med varmen. Tilsæt det smeltede, lune smør lidt efter lidt mens der stadig piskes. Smag saucen til med et lille nip cayennepeber og justér med salt og citronsaft. Hold saucen lun i vandbad.
  3. Halver de engelske muffins, rist dem og hold dem varme. Skær skinkeskiverne ud så de passer til brødene. Rist dem let på en pande.
  4. Til slut pocheres æggene. Tilsæt et par spiseskefulde almindelig eddike til kogevandet. Slå et æg ad gangen ud i en kop. Lav en hvirvel i kogevandet med en grydeske og lad ægget glide forsigtigt ned i vandet. Det må ikke koge for voldsomt. Lad dem simre forsigtigt i 4 minutter. Fisk dem op og kom dem et øjeblik i koldt vand.
  5. Smør de halve muffins med lidt smør. Kom skinkeskiverne på. Læg et pocheret æg på hver og kom et par store skefulde hollandaise sauce ovenpå. Pynt af med lidt kørvel.