Sunes flotte kage inspireret af en havevandring. (©DR)

En havevandring

Denne smukke og grønne kage bagte Sune i Den store Bagedyst 2016, som sit mesterværk i sjette program. Kagen består bl.a. af en honning og propolis-mousse, geranuim/æblegele og en græsmousse. Smagen er som navnet angiver, som at gå en tur i en smuk have.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Lagkagebund

  • 50 g hvedemel
  • 6 g frysetørret hvedegræsjuicepulver
  • 2 stk. æg
  • 40 g sukker
  • 30 g mælk
  • 20 g smør

Dacquoise

  • 115 g æggehvider
  • 40 g sukker
  • 100 g mandelmel
  • 115 g flormelis

Honning & propolis-mousse

  • 150 ml piskefløde
  • 90 g hvid chokolade
  • 2 stk. æg
  • 50 ml fløde
  • 4 g gelatine
  • lidt Propolis + propolisekstrakt
    (hjemmelavet)
  • ca. 4 spsk. honning

Geranium/æblegele

  • 4 stk. æbler
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk. citruspektin
    (i 2 tsk. sukker)
  • 1 dråbe geraniumolie
  • 1 stk. citron, saft heraf

græsmousse

  • 100 ml piskefløde
  • 2 stk. æggeblommer
  • 20 g sukker
  • 80 ml mælk
  • 5 g gelatine
  • 1 spsk. vand
  • 2 stk. æggehvider
  • lidt frysetørret hvedegræspulver

Pynt

  • spiselige blomster
  • lidt hvid chokoalde

Fremgangsmåde

  1. Lagkagebund:
    Æg samt sukker piskes luftigt og sejt over vandbad. Heri vendes mel og græspulpver let. Pas på ikke at overblande. Mælk og smør smeltes netop sammen og hældes i dejen. Hældes i smurt form (ca. 22 cm Ø) drysset med mel, og bages ved 170 celcius til gylden brun og til et lille spyd ikke er klæbrigt af dej, når det stikkes i kagen. Afkøles. 
  2. Herefter skæres én bund ud af kagen. 
  3. Dacquoise:
    Æggehvider piskes seje med sukker. Heri vendes flormelis og mandelmel. Sprøjtes ud i encirkel med glat tyl, og bages ved ca. 170 celcius til gylden og sprød (ca. 20 min). 
  4. Honningmousse:
    50 mL fløde varmes op sammen med honning og stumper af propolis. Når blandingen koger, tages denne af blusset og den udblødte gelatine kommes heri. Blandingen hældes over den hakkede hvide chokolade og blandingen legeres under omrøring. 
  5. Heri vendes den resterende fløde pisket til let skum, og til sidst vendes æggehviderne i blandingen. Hældes over den afkølede græsbund, i lagkagering, foret med kageplast, og på toppen placeres dacquoisebunden, der er skåret ud så den passer til. 
  6. Æblegele:
    Æble skæres i fine tern, og koges med sukker og en anelse vand, samt korn af én stang vanilje og stangen af én citron. Når æblerne er kogt møre, tilsættes pectinen udrørt i sukker med gryden fra varmen, og blandingen gives et opkog. Køler herefter. Når lun tilsættes én dråbe geraniumolie – pas på, det kan hurtigt komme til at smage af sæbe. Geleen lægges på dacquisebunden. 
  7. Græsmousse:
    Græspulver røres ud i vand. Æggeblommer og sukker røres luftigt, og heri kommes græsblandingen. Mælken gives et opkog, og gelatinen tilsættes her. Røres i æggene imens der piskes. Æggeblandingen blandes sammen med letpisket flødeskum, og slutteligt iblandes stiftpiskede æggehvider. Blandingen hældes over dacquoisebunden. 
  8. Der klippes et stykke bobleplast ud, og dette presses ned i bunden med boblerne først (evt. først pålagt et stykke husholdningsfilm egnet til mad, som fjernes bagefter).
  9. Sættes på køl til mousserne har sat sig – under normale omstændigheder et par timer. 
  10. Pyntning:
    Græspulver drysses ud over kagen før kageringen løsnes. Kageringen løsnes og kageplasten fjernes. Dekoreres med spiselige blomster og pinde af tempereret hvid chokolade, sprøjtet ud på kageplast. Server!

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 6