Hvis gerne vil udfordre din vandbakkelses-skills, så kan du kaste dig ud i denne opskrift på vandbakkelser formet som svaner. (©DR)

Enies vandbakkelsessvaner

I Den store bagedysts tredje program skulle deltagerne igennem et tysk tema. Her bestod den hemmelige udfordring af den tyske bagedysts dommer Enies opskrift på vandbakkelsessvaner.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Vandbakkelse

  • 65 g vand
  • 65 g sødmælk
  • 50 g smør
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk. sukker
  • 100 g mel
  • 3-4 æg

Brombærfyld

  • 150 g friske brombær
  • 150 g brombærpuré
  • 30 g flormelis
  • en smule orangelikør

Birkescreme

  • 5 dl sødmælk
  • 40 g maizena
  • 100 g sukker
  • 6 stk. æggeblommer
  • 3 spsk. blå birkes
  • 5 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Vandbakkelse:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Varm vand, mælk, smør, salt og sukker i en gryde.
  3. Når det koger, sigtes hvedemelet i gryden.
  4. Rør grundigt til massen er glat og slipper gryden.
  5. Læg massen til afkøling på et fad. Den skal under 40 grader, inden du kan røre æg i.
  6. Den 'håndvarme' dej røres i røremaskinen, og æggene tilsættes lidt ad gangen.
  7. Blandingen kommes i sprøjtepose med en 15 millimeters stjernetylle. På et ark bagepapir tegnes tre cirkler med en diameter på 10 centimeter.
  8. Nu sprøjtes de tre svane-kroppe i ensartede 'hjerte-faconer' ovenpå de tre cirkler. 
  9. Bagepapiret med svanekroppene lægges på en bagerist, og sættes i ovnen. To isterninger smides ind i bunden. Skru straks ned på 170 grader. Bag svanerne cirka 35 minutter. 
  10. Resten af vandbakkelsesdejen fyldes i sprøjtepose med 8 mm glat, rund tylle.
  11. På et nyt ark bagepapir sprøjtes svanernes 'halse' i en elegant s-facon.
  12. Bag halsene i cirka 15 minutter efter kroppen er færdigbagt i ovnen.      

Brombærfyld:

  1. Kog brombærpureen kort, tag gryden af varmen, og bland flormelis i.
  2. Smag til med Grand Marnier eller anden orangelikør.
  3. Bland de friske brombær i den varme masse, og lad dem marinere et stykke tid.
  4. Hæld brombærrene over i en si og lad dem dryppe af.     

Birkes-creme:

  1. Skrab vaniljekornene ud af stængerne, og mas det med lidt sukker.
  2. Kom vaniljekorn og stang i en gryde med 4 dl af sødmælken, og kog det op.
  3. Pisk æggeblommer og maizena sammen i en skål. 
  4. Hæld æggeblandingen og den sidste deciliter mælk i gryden med sødmælk, når den koger kraftigt.
  5. Lad blandingen koge til den bobler under kraftig piskning.
  6. Lad cremen afkøle helt i køleskab.
  7. Når cremen er kold, pisk da fløden til flødeskum.
  8. Vend et par spsk af den piskede fløde i vaniljecremen.
  9. Fyld cremen i en sprøjtepose med rund tyl, og fyld flødeskummet i en anden.    

Samling af svanerne:   

  1. Nu skal svanerne samles. Halvér først svanekroppene horisontalt, så der både er en bund og et låg. Låget halveres på langs, så du har to vinger til hver krop.
  2. Langs bundenes kant sprøjtes flødeskummet. 
  3. Fyld midten op med de marinerede brombær, og sprøjt en god klat creme ovenpå.  
  4. Læg svanes vinger ovenpå, og sæt halsen på.
  5. Drys det hele med flormelis til hvide svaner.