Camilla Plums falafler er en nem hverdagsret, her får du en nem og lækker opskrift. Foto: DR (©DR)

Falafel

I programmet Camilla Plum og den storte gryde lavede kogekone Camilla Plum falafler, som er en nem og lækker hverdagsret. Denne opskrift på falafler er med tørrede kikærter, der bliver udblødt, og det er derfor vigtigt at huske at sætte kikærterne i blød aftenen før.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 10 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 400 g tørre kikærter
  • 1 stk. bundt persille
  • 1 stk. helt hvidløg
  • 75 g tahini
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 stk. løg
  • 1 tsk. hele korianderfrø
  • 1 tsk. hel spidskommen
  • 0,5 stk. citron
    (saft heraf)
  • 1 spsk. salt
  • 1 l olie til stegning
    (eks. rapsolie)

Fremgangsmåde

  1. Kikærterne skylles grundigt og sættes i blød natten over i rigeligt vand. Næste dag hældes vandet fra, og der tjekkes grundigt for småsten.
  2. Kikærter, persille og løg køres gennem kødhakkeren, eller i foodprocessor og blandes grundigt med resten af sagerne.
  3. Form til små flade deller på ca. 25 g. Klem dem grundigt sammen i håndfladen. Steg i meget varm olie ved ret høj varme, til falaflerne er godt gennemstegt.
  4. Spis med Tzatziki, salat og brød, eller som fyld i pita med salat og tahinsauce. Det er en stor portion, men de rå falafler kan fryses.