Falafel er lækker og smagfuld vegetarmad - prøv selv. (Foto: Rasmus Linaa ©DR)

Falafel med chiliristede kartofler

I programmet Tinas Mad lavede den svenske tv-kok denne opskrift på sprøde falafel med chiliristede kartofler, som er en lækker hverdagsret. Falafler er stegte malede kikærter, som er særligt påpulære i Mellemøsten, og nogle kalder dem et bud på en vegetarisk frikadelle.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Falafel

  • 2 dåser kikærter
    (kogte)
  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk. tahin
  • 1 tsk. tørret koriander
  • 1 dl bredbladet persille
  • 1 stk. citron
    (skal og saft heraf)
  • 1 tsk. salt
    (smag til)
  • 1 knivspids sort peber
  • evt. 1 spsk. hvedemel
  • evt. 1 spsk. rapsolie

Chiliristede kartofler

  • 2-3 stk. store søde kartofler
    (kan erstattes med alm. kartofler)
  • 0,5 spsk. stødt chili
  • 0,5 spsk. stødt paprika
  • 0,5-1 tsk. salt
  • 1 knivspids peber
  • 0,5 dl olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Falafel:
    Hæld vandet fra kikærterne og blend dem med bredbladet persille, hvidløg, koriander, citronsaft, citronskal og tahin. Smag til med salt og peber. Lad blandingen stå i en times tid. Hvis den er for løs, tilsættes lidt mel, og hvis den er for grynet, tilsættes lidt rapsolie.

  2. Form boller på størrelse med valnødder. Tryk dem flade i hånden og steg dem i lidt olie i ca. 3 minutter på hver side.

  3. Søde røde kartofler:
    Forvarm ovnen til 200 grader. Skræl de søde røde kartofler, skær dem i skiver og læg dem i en bradepande. Drys kartoflerne med chili, paprika og salt og peber. Dryp lidt olie over og bag dem i ovnen i 20-25 minutter.

  4. Server falaflerne og kartoflerne med eksempelvis yoghurtsauce og syltet squash.