Liv bagte i 'Den store bagedyst' disse skønne traditionelle fastelavnsboller med borgmestercreme og appelsin i midten. (©DR)

Fastelavnsboller af wienerdej med borgmestermasse

Denne traditionelle fastelavnsbolle af wienerdej får et friskt pust af appelsin. Disse fastelavnsboller med marcipan og vaniljecreme er perfekt til en hyggelig stund med familen.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Wienderdej

  • 2 dl koldt vand
  • 50 g koldt sukker
  • 2 stk. æg
  • 35 g gær
  • 550 g mel
  • 15 g salt
  • 50 g fedtstof
  • 500 g smør

Borgmestermasse

  • 50 g marcipan
  • 50 g smør
  • 50 g sukker

Vaniljecreme

  • 0,5 stang vanilje
  • 70 g sukker
  • 40 g majsstivelse
  • 120 g æggeblomme
  • 5 dl sødmælk
  • 0,5 stk. appelsin
  • 50 g god chokolade

Kortfigurer

  • 30 g marcipan
  • 1 smule glukose og flormelis

Flødeskum

  • 5 dl fløde

Fremgangsmåde

Wienerdej

  1. Alt skal være iskoldt! Sæt på køl, inden du går i gang.
  2. Bland vand, sukker, gær og æg sammen.
  3. Kom melet ovenpå og der ovenpå kom fedtstof (50 g.) som du smuldre og salt (Vigtigt salt og fedtstof ikke kommer ned i gæren direkte, da salt nedbryder gær, og fedtstof indkapsler det, og det vil derfor ikke få den optimale virkning).
  4. Ælt til den kun lige hænger sammen.
  5. Vej din dej. Halvdelen af det din dej vejer, er det antal gram smør du skal bruge, cirka 500 g. smør.
  6. Bank din smør i 15 gange 15 cm og kom den ovenpå din dej og fold dejen omkring smøren.
  7. Rul din dej ud til 30-60 cm og fold begge sider ind. Husk at børste overskydende mel af.
  8. Dette gør du to gange mere og så sætter du den på køl.

Borgmestermasse

  1. Bland det hele sammen, og så får du en borgmestermasse.


Vaniljecreme

  1. Bland sukker, vanilje, majsstivelse, æggeblommer og 1 dl. af mælken sammen.
  2. Varm den resterende mælk op.
  3. Hæl blandingen i mælke og pisk til creme bliver tyk.
  4. Kom på køl.
  5. Når den er gennemkold tilsættes frisk appelsinstykker og chokolade.

Kortfigurer

  1. Bland sammen og del i to.
  2. Tilsæt henholdsvis sort og rød farve.
  3. Lav 3 ruder, 3 hjerter, 3 klør og 3 spar figurer.

Flødeskum

  1. Pisk fløden stiv.

Bagning af fastelavnsbollerne

  1. Mål dejen op så de er 5 gange 5 cm. Kom lidt borgmestermasse på midten og fold hver fastelavnsbolle sammen - husk at lade sammenføjningen vende ned mod bagepladen.
  2. Kom bollerne i ovnen og bag dem ved 190 grader i cirka 20 minutter. 
  3. Lad dem køle af på en bagerist.

Opbygning

  1. Halver fastelavnsbollerne, når de er kølet af.
  2. Kom flødeskummen op i et sprøjtepose og sprøjt rundt kanten på bollen. Kom vaniljecremen i midten sammen med appelsinsyltetøjet og læg låget på. Sprøjt en lille fin roset og kom en af dine marcipanfigurer på.