Denne farverige kage er en sand hyldest til det tyske band, Fettes Brot. (©DR)

Fettes Brot-kage - lækker gulerodskage med lemon curd og smørcreme

Fettes Brot er et tysk rapband fra Hamborg, som denne kage er inspireret af. Den består af gulerodsbunde, cream cheese, lemoncurd og smørcreme.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Gulerodsbunde

  • 360 g mel
  • 2,5 tsk. kanel
  • 1/2 tsk. salt
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1,5 tsk. natron
  • 1,5 tsk. tørret ingefær
  • 1/2 tsk. nellike
  • 215 g valnødder
  • 5 æg
  • 410 g sukker
  • 380 g smagsneutral olie
  • 320 g revne gulerødder

Cream cheese

  • 400 g flødeost
  • 120 g flormelis
  • Skal fra 1-2 appelsiner

Lemoncurd

  • 5 æggeblommer
  • 2 æg
  • Skal fra 1 citron
  • 110 ml citronsaft
  • 60 g koldt smør

Smørcreme

  • 170 g æggehvider
  • 310 g sukker
  • 0,25 tsk. cream of tartar
  • 565 g smør
    (cirka 17 grader)
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • Sort pulverfarve

Pynt

  • 80 g isomalt
  • Valgfrie pastafarver
  • Fondant i valgfri størrelse og form

Fremgangsmåde

Gulerodsbunde

  1. Riv gulerødderne groft.
  2. Hak valnødderne groft.
  3. Kom valnødder, mel, kanel, salt, bagepulver, natron, nellike og ingefær i en skål.
  4. Æg og sukker røres på røremaskine med K-spaden i ét minuts tid.
  5. Tilsæt olien til æggemassen og rør det let sammen.
  6. Tilsæt gulerødderne til æggemassen og rør, til det er kombineret.
  7. Tilføj de tørre ingredienser og rør til massen er homogen.
  8. Fordel dejen i fire kageforme beklædt med bagepapir i bunden (15 cm i diameter). Der skal cirka 375 g i hver form.
  9. Bag bundene ved 175 grader varmluft i cirka 25 minutter.
  10. Lad bundene køle og tag med ud af formene.

Lemoncurd

  1. Æggeblommer, hele æg, citronskal, citronsaft og sukker kommes i en Thermomixer eller i en skål henover et vandbad.
  2. Varm massen op under konstant omrøring til den får en tyk konsistens.
  3. Si massen gennem en sigte og tilsæt smøret i mindre stykker. Rør til du har en homogen masse.
  4. Kom curden i en sprøjtepose og sæt på køl.

Smørcreme

  1. Kom æggehvidder, cream of tartar og sukker i røremaskinens skål. Skålen kommes over et vandbad. Rør kontinuerligt i massen med en silikonespatel for at undgå at æggene klumper. Varm massen op til 85 grader.
  2. Tag æggemassen af varmen og pisk den på røremaskinen indtil skålen ikke længere føles varm.
  3. Skift til K-spaden og tilsæt smørret ad tre omgange. Rør til smørret har opløst sig mellem hver portion.
  4. Tilsæt vanilje.
  5. Tilsæt sort farve og rør rundt til smørcremen ligner grå beton.
  6. Tag 1 dl. smørcreme fra og farv den en mørkere nuance grå.
  7. Kom smørcremen i hver sin spøjtepose og opbevar. (stuetemperatur)

Cream cheese frosting

  1. Flødeost, appelsinskal og flormelis piskes sammen til det samler sig til en creme.

Sejl af isomalt

  1. Smelt isomalten ved middelhøj varme til den bliver helt opløst.
  2. Lad den køle en smule, så luftboblerne forsvinder.
  3. Hæld isomalten ud på en silikonemåtte og fordel farverne i forskellige dele af isomalten.
  4. Læg silikonemåtten oven på en glasflaske med isomalten opad. Isomalten vil løbe nedad.

Samling

  1. Trim top og bund på tre af gulerodsbundene. Den sidste bund bliver toppen af kagen og skal derfor kun trimmes i toppen.
  2. Læg den første bund på en roterbar kageopsats.
  3. Fordel en stor skefuld creamcheese frosting på bunden. Fordel en passende mængde lemoncurd ovenpå.
  4. Kom næste bund på og gentag processen to gange til.
  5. Den sidste bund vendes på hovedet og lægges på det sidste lag frosting og lemoncurd. På den måde er det lettere at få en skarp kant.
  6. Fordel et tyndt lag smørcreme på toppen og siden af kagen. Sørg samtidig for at der ikke er huller mellem bundene. Skrab overskydende smørcreme af og kasser. Formålet med dette lag er at binde krummerne til kagen.
  7. Kom kagen på køl til smørcremen føles fast.
  8. Lav i mellemtiden pynten af fondant ved at dele fondanten i mindre stykker. Farv hvert stykke med den ønskede pastafarve, rul dem ud og stik ud med små forme.
  9. Tag kagen fra køl og smør kagen op i et jævnt lag smørcreme. Sæt kagen på frys.
  10. Lav i mellemtiden pynten af isomalt.
  11. Når smørcremen har sat sig, kan du skære smørcremen fra toppen med en lille kniv. Dermed opnås en helt skarp kant.
  12. Brug den mørkere smørcreme til at skabe et beton mønster på kagen.
  13. Pynt kagen med elementerne af fondant og isomalt.