Fiskegratin med sauce beurre blanc
Lav denne smagfulde og fyldige fiskegratin til aftensmad i aften! Servér med sauce beurre blanc og citronskiver.
Tilberedningstid:
1 time, 20 min.
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
Fiskegratin
- 400-500 g torskefilet
- 200 g røget hellefisk
- 1 stk. bagekartoffel
- 1-2 stk. porrer
- 2-3 stængler blegselleri
- 100 g smør
- 150 g mel
- 3 dl fiskebouillon
- 3 dl sødmælk
- 8 stk. æg
- 1 smule speltrasp
Sauce beurre blanc
- 2-3 stk. skalotteløg
- 3 spsk. hvidvinseddike
- 3 spsk. noilly prat
- 3 dl fiskefond
- 250 g smør
- 1 håndfuld purløg
- 1 håndfuld bredbladet persille
Fremgangsmåde
Lav fiskegratin:
- Skær grøntsager og fisk i mindre stykker. Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med melet. Spæd med bouillon og mælk. Kog igennem nogle minutter mens der røres. Tag gryden fra varmen og rør æggeblommerne i.
- Pisk æggehviderne stive og vend halvdelen i sammen med fyldet. Smag til med salt og peber. Vend resten af de piskede æggehvider i. Kom blandingen i et smurt og raspdrysset ovnfast fad. Drys rasp over og bag gratinen nederst i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time. Server gratinen med sauce.
Lav sauce beurre blanc:
- Skalotteløgene snittes helt fint. Put dem i en lille gryde sammen hvidvinseddike, noilly prat og fiskefond og kog det ind til der er lige under 1 dl tilbage. Sigt skalotteløgene fra.
- Bring den reducerede væske i kog og pisk det kolde smør i lidt af gangen. Man kan med fordel benytte en stavblender til dette. Når al smørret er brugt, bringes saucen næsten op til kogepunktet under stadig piskning, hvorefter den trækkes fra varmen, smages til med salt og peber og serveres med det samme med fint snittet purløg og persille.