Smart fødselsdagskage udformet som en bil af fyldig chokoladebund (©DR)

Fødselsdagskage pyntet som bil

En super flot kage, som passer perfekt til den næste børnefødselsdag. Under fondanten er der en lækker chokoladekage.

Tilberedningstid: 4 timer, 30 min. Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Smørcreme

  • 1 dl vand
  • 200 g sukker
  • 1 stk. æggeblomme
  • 250 g smør
  • 1 spsk. vaniljesukker

Mors chokoladekage

  • 1 kg sukker
  • 8 stk. æg
  • 4 spsk. bagepulver
  • 4 spsk. vaniljesukker
  • 1 dl kogende vand
  • 3 dl sødmælk
  • 700 g hvedemel
  • 600 g margarine
  • 150 g kakao

Fondant

  • 15 stk. skumfiduser
  • 2 spsk. rapsolie
  • 4 spsk. vand
  • 1 pakke flormelis

Fremgangsmåde

Lav smørcreme:

  1.  Sukker og vand koges i gryde til sukkeret er opløst.

  2. Stilles på køl til det kun lige er lunkent.

  3. Smør og æggeblomme piskes sammen i skål.

  4. Sukkersiruppen tilsættes langsomt.

  5. Pisk til massen er lækker ensartet. 

  6. Stil til side til du skal bruge den. 
 

Mors chokoladekage:

  1.  Sæt ovnen på 175 grader.

  2. Pisk æg og sukker sammen. 

  3. Tilsæt resten og rør til ensartethed.

  4. Hæld i en stor bradepande.

  5. Bag kagen – se løbende om den er færdigbagt (min mor siger 1 time = en TØR kage). Giv den 25 minutter og tjek derefter løbende. 
 

Lav fondant:

  1.  Skumfiduser, olie og vand smeltes sammen i mikroovnen af 1 minut ad gangen.

  2. For hvert minut til alle skumfiduserne er smeltet, røres der rundt i skålen.

  3. Når skumfiduserne er smeltede, putter du ½ pakke flormelis i blandingen og blandingen blandes med din el-mixer med tilhørende dejkroge.

  4. Derefter tilsætter du lidt efter lidt mere og mere flomelis til du får den rigtige konsistens.

  5. Ælt i hånden.

  6. FIF = Ælt blandingen til den ikke ”glider ned af dine fingre” når du holder ’dejen’ i hånden.

  7. Brug fondanten hen over din kage og hen over smørcremen.

  8. Farv i de farver som måtte ønskes (med pastafarver) og form/skær i de ønskede mønstre.