Den fine folkevognskage vil vække begejstring hos både børn og barnlige sjæle. (©DR)

Folkevognskage

Denne sjove kage formet som et folkevognsrugbrød bagte Kirsten i finalen af Den store Bagedyst 2017, som sit endelige mesterværk. Den flotte bil består af bl.a. moccabunde og mousser med lime, passion og mangofrugt. Vil du gøre Kirsten kunsten efter derhjemme, får du hendes opskrift her.

Tilberedningstid: 5 timer Antal portioner: 30 pers.

Kok og program

Ingredienser

Appelsinmakron

  • 4 stk. æg
  • 500 g kokosmel
  • 350 g sukker
  • 3 stk. appelsiner, skal heraf

Moccabund

  • 560 g hvedemel
  • 600 g sukker
  • 12 stk. æg
  • 8 tsk. bagepulver
  • 12 spsk. kakao
  • 12 spsk. nescafe
  • 300 g hasselnødder
  • 300 g lys chokolade

Grapefrugtgéle

  • 4 dl grapfrugtsaft
  • 4 blade husblas

Limemousse

  • 16 blade husblas
  • 12 dl piskefløde
  • 2 dl limesaft + skal fra frugterne
  • 120 g past. æggehvide
  • 4 dl skyr
  • 2 dl sukker

Passion/mangomousse

  • 16 blade husblas
  • 9 dl piskefløde
  • 600 g passionsfrugt smoothie
  • 300 g mørk chokolade
  • 180 g past. æggehvide
  • 180 g sukker

Fondant

  • 400 g skumfiduser
  • 3 pakker flormelis
  • 4 tsk. olie
  • 8 tsk. vand
  • farver efter ønske

Smørcreme

  • 1 kg blødt smør
  • 1 kg flormelis

Fremgangsmåde

Appelsinmakron

  1. Tænd ovn på 175 grader alm ovn.
  2. Først piskes æg og sukker hvidt og luftigt. Herefter tilsættes kokosmel og finrrevet appelsinskal.
  3. Spred massen ud på en bageplade og bag i 8-10 minutter.

Moccabund

  1. Rist hasselnødderne i ovnen.
  2. Først piskes æg og sukker til en luftig hvid masse.
  3. Bland mel, bagepulver og kakao og sigt det ned til æggene.
  4. Bland neskaffen med varmt vand, så det lige når at smelte.
  5. Blend hasselnøderne og hak chokoladen fint.
  6. Vend nu kaffe, nødder og chokolade i dejen og fordel på 4 bageplader med bagepapir
  7. Stil ovnen på 240 grader alm. ovn, og bag hver bund i ca. 5 minutter.

Grapefrugtgéle

  1. Læg husblas i blød.
  2. Varm din grapefrugtsaft op og udblød husblassen heri. Kom det i en form og stil på frys indtil du skal bruge det.

Limemousse

  1. Læg husblas i blød.
  2. Pisk fløde til skum og stil den på køl.
  3. Herefter piskes æggehvider til det lige skummer. Tilføj sukker og pisk stift.
  4. Pres limesaften ud og riv skallen. Varm saften op og udblød husblas heri. Kom skallen i saften.
  5. Når saften er lun vendes den i skyr, så flødeskum og til sidst de piskede æggehvider.

Passion/mangomousse

  1. Læg husblas i blød.
  2. Pisk fløde til skum og stil på køl.
  3. Herefter piskes æggehvider til det lige skummer. Tilføj sukker og pisk stift.
  4. Varm passionsfrugt smoothie op og udblød husblassen heri. Lad den køle af til den er håndvarm.
  5. Vend fløden med saften.
  6. Tilføj hakket chokolade og dernæst de piskede æggehvider.

Fondant

  1. Smelt skumfiduser, vand og olie over vandbad.
  2. Ælt derefter lidt efter lidt flormelis i massen, og lad den samlede klump hvile på køkkenbordet 1 time.
  3. Kan nu indfarves med ønskede farver, udrulles og bruges. 


Smørcreme

  1. Pisk smør lyst og luftigt - det tager ca. 5-8 minutter. Hæld flormelis i massen og pisk til massen er ensartet. 
  2. Når kagen har sat sig, smørres den op med smørcremen og kan herefter pyntes med fondant mm.

Sådan samler du kagen

  1. Først lægges en moccabund i din kageform, efterfulgt af smuldret appelsinmakron, der bliver smuldret i. 
  2. Sprøjt limemousse på og plot stykker af grapegeléen i. Oven på dette lægger du endnu en moccabund på, herpå mango/passionmousse og endnu en bund. 
  3. Stik et stativ ned i kagen fro stabilitet, husk kagepap for neden og foroven. 
  4. Nu skal du stable endnu en kage ovenpå stativet - kagen skal lægges sammen efter samme rækkefølge som ovenfor.
  5. Stil kagen på køl til den sætter sig. 
  6. Tag kageringen af, og skær den til, så den ligner et folkevognsrugbrød. 
  7. Smør kagen op med smørcreme, og smør den godt ud, inden du påfører din fondant. 
  8. Pynt efter ønske.


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2017 (afsnit 9)