Mormorroulade med smukke roser i smørcreme (©DR)

Fragiliteroulade med æblekompot

Denne roulade er præcis som mormor lavede den med æblekompot og mascarponecreme.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Fragiliti

  • 200 g æggehvider
  • 300 g sukker
  • 200 g marcipan
  • 125 g hasselnødder
    (finthakket)

Æblekompot

  • 400 g æbler
  • 120 g sukker
  • 1,5 stk. citron (skal og saft)
  • 65 g brun farin

Mascarponecreme

  • 150 g mascarpone
  • 100 ml fløde

Smørcreme

  • 1 dl vand
  • 200 g sukker
  • 1 stk. past. æggeblomme
  • 250 g smør
  • 1 håndfuld diverse farver

Fremgangsmåde

Fragiliteroulade:

  1. 150 g æggehvider tilsat sukkeret piskes lyse og stive. Ælt marcipan og 50 g æggehvider godt sammen.

  2. De piskede æggehvider vendes med marcipanmassen over 3 omgange. Den første gang, må man gerne være lidt hård og få det æltet godt sammen. Derefter skal du være mere og mere forsigtig, så luften ikke slås ud.

  3. Kom halvdelen af de hakkede hasselnødder i fragilitedejen (vend dem forsigtigt i) og kom den ud på en bageplade. Drys resten af de hakkede hasselnødder ud over rouladen og bag ved 180 grader i ca. 15-18 min.

  4. Lad rouladen køle af i bradepanden de første 10-15min. og vend herefter rouladen om på modsatte side og lad den køle til den kan have fyldet på sig uden af det smelter. 

Æblekompotten:

  1. Skræl æblerne og fjern kernehuset, og skær dem i mindre stykker. Kom æblestykkerne op i en gryde sammen med sukkeret og citronen (både skal og saften). Kog æblerne i ca. 5-10 min og tilsæt herefter brun farin, og lad det små simre i 15-20 min.

  2. Mos æblerne med en kartoffelmoser, og stil æblekompotten på køl indtil brug. 

Mascarponecreme:

  1. Mascarpone og fløde piskes sammen til det er lækkert tykt og cremet. 

Smørcreme:

  1. Vand og sukker koges op til massen er klar og sukkeret er smeltet. Massen får store bløde buer, når sukkeret er smeltet.

  2. Tag sukkersiruppen af varmen og kom det op i en anden skål, og tilsæt smørret. Når den er samlet en smule kommes æggeblommen i og massen piskes i lidt tid og stilles evt. på køl, således at den kan sætte sig.

  3. Det er vigtig den bliver pisket længe og luftig. Du kan dele smørcremen op i små dele og farve dem i de ønskede farver. 

Samling:

  1. Smør mascarponecremen ud på fragilitebunden, men lad ca. 5 cm for enden være ”ren”. Mere så der er plads til at lukke rouladen uden alt fyldet flyder ud. 

  2.  Smør herefter æblekompotten ud over mascarponecremen og lad igen ca. 5 cm af enden være uden fyld.

  3. Herefter ”knækkes” første del af fragilitibunden ind om dig. Herefter knækkes lidt mere og du burde nu være klar til at den kan rulles og være lidt mere medgørlig. Da dette er en fragilitiroulade kan første del af rulleprocessen godt være lidt svær, men giv ikke op.

  4. Herefter pyntes med smørblomster eller andet lækkert – bare vær kreativ – du bestemmer.