(©DR)

Fraisier med jordbær og marcipan

Denne fraisier-kage med jordbær, marcipan og sukkerperler er inspireret af Paris og de franske smage.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 0 pers.

Kok og program

Ingredienser

Bunde

  • 3 æg
  • 90 g rørsukker
  • 90 g mel
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. bagepulver
  • Sirup efter behov
  • 80 g sukker
  • 80 g vand
  • 1 citron

Creme

  • 4,5 dl sødmælk
  • 4 æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 60 g majsstivelse
  • 1 vaniljestang
  • 90 g koldt smør
  • 110 g smør

Pynt

  • 500 g friske jordbær
  • Sukkerperler efter eget valg
  • Godt med marcipan
  • Hvid og rød frugtfarve

Fremgangsmåde

Bunde

  1. Pisk æg og sukker luftigt og si de tørre ingredienser i. Vend massen sammen.
  2. Hæld massen i en bageform (to forskellige) og bag den i 25 minutter ved 180 grader.

Creme

  1. Skær vaniljestangen på langs og bland den med mælk. Opvarmes til det rammer kogepunktet.
  2. Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse og tilføj majsstivelse.
  3. Pisk den varme fløde ned i æggemassen.
  4. Si massen og varm den indtil den begynder at tykne (et minuts tid).
  5. Pisk det kolde smør og cremen sammen til en ensartet masse, og sæt den på frost.
  6. Pisk det resterende smør og den nu kolde creme sammen, til den bliver luftig.
  7. Kom den i en sprøjtepose.

Samling af kagen

  1. Skær jordbær over og beklæd en bageform med kageplast, hvorefter jordbærrene placeres med deres midte ud mod kageplasten.
  2. Skær bundene over vandret.
  3. Placér en bund i midten af formen og kom siruppen på.
  4. Sprøjt kagecremen mellem jordbærrene.
  5. Placer jordbær i midten.
  6. Skær jordbærtern og kom dem i den inderste kreds (af jordbær).
  7. Kom kagecreme på jordbærrene og tilføj en bund ovenpå.
  8. Kom citronsirup på.
  9. Kom den sidste creme øverst på kagen.
  10. Sæt kagen på frost i en times tid.

Pynt

  1. Farv hvid og rød marcipan (hvid til blomster og rød til låget på kagen).
  2. Pynt med marcipanen sammen med friske jordbær og sukkerperler.