Roulade med Pernod og hindbær
Jesper laver denne lækre ferieroulade i 6. sæson af 'Den store bagedyst'. Rouladen indeholder Pernod og hindbær og er derfor en god blanding af det danske og det franske.
Tilberedningstid:
2 timer, 30 min.
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
Bund
- 40 g fintmalede pistacienødder
- 180 g æg
- 90 g sukker
- 50 g hvedemel
Hindbærmarmelade
- 300 g hindbær
- 0,5 dl sukker
- 0,5 dl pastis
- 1/2 tsk. agar-agar
Hvid chokoladeganache
- 0,5 l piskefløde
- 400 g hvid chokolade
Fremgangsmåde
Hindbærmarmelade
- Kog alle ingredienser i cirka 5 minutter.
- Tilsæt agar-agar til marmeladen og kog i 3 minutter.
- Afkøl marmeladen.
Chokoladeganache
- Hak chokoladen fint.
- Giv fløden et opkog.
- Hæld fløden over chokoladen og rør kort rundt.
- Afkøl i 4 minutter og rør igen til massen er ensartet.
- Afkøl chokoladeganachen.
Bund
- Mal pistaciekernerne til mel.
- Pisk æg og sukker til en luftig masse i cirka 5 minutter.
- Vend mel og pistaciemel i æggemassen.
- Bred massen ud på et bagepapir.
- Bag ved 220 grader i cirka 5 minutter til dejen giver efter ved tryk.
- Afkøl lidt og vend bunden over på et bagepapir drysset med sukker og afkøl herpå.
Samling af kagen
- Smør bunden med marmeladen.
- Pisk den afkølede ganache til den er luftig.
- Smør 2/3 af ganachen ovenpå marmeladen.
- Rul rouladen stramt sammen.
- Smag resten af ganachen til med Pernod og pynt rouladen med denne og friske hindbær.