(©DR)

Friske hindbær i Cava Sabayonne-sauce

Hindbær er en herlig frugt i denne dessert med sprudlende cava og en sød og cremet sauce efter Mette Blomsterbergs opskrift.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

Bær

  • 400 g friske hindbær

sabayonne sauce

  • 120 g pasteuriseret æggeblomme
  • 100 g flormelis
  • 2 dl halvtør cava

Fremgangsmåde


  1. De friske hindbær anrettes pænt i fire ikke alt for store, smukke, dybe tallerkener.

  2. Lav sabayonne saucen:
    Æggeblommer, flormelis og cava blandes og piskes i en stor skål over et næsten kogende vandbad, indtil sabayonnen er legeret, luftig, let og fyldig. Vandbadet må max være 70 grader.  

  3. Lad den færdigt legerede sabayonne stå i skålen i 5 minutter, inden den fordeles over de friske hindbær. Karamellisér saucen en anelse med en bunsenbrænder og servér straks.