(©DR)

Friskkærnet hjemmelavet smør

Hjemmebagt brød med smør er sagen. Hvis smørret også er hjemmelavet, er der ikke et øje tørt, og Mette Blomsterberg lavede denne meget nemme og hurtige opskrif på smør i programmet 'Det søde Liv'.

Tilberedningstid: 5 min. Antal portioner: 10 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 5 dl piskefløde
  • 1 tsk. flagesalt
    (Efter smag)

Fremgangsmåde

  1. Pisk fløde og salt til smør med en håndmixer. Pres al vallen fra smørret, mens det samles til en ensartet masse.

  2. Pres det friskkærnede smør sammen og rul det ind i bagepapir til en smørrulle med en diameter på ca. 4 cm. Læg smørrullen i køleskab.

  3. Servér det friskkærnede smør i skiver med et ekstra drys flagesalt.